Byggeriet har forbedret produktiviteten med 30 procent på otte år

Den Økonomiske Redegørelse viser, at Danmarks økonomi er bom stærk og er parat til at stå imod, hvis det kommer til ny international krise

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Politik

I forbindelse med præsentationen af Økonomisk Redegørelse august 2019 måtte finansminister Nicolai Wammen konstatere, at Løkke-regeringen grundlæggende har efterladt et Danmark med en endog meget sund økonomi.

Den socialdemokratiske finansminister forsøgte dog ikke uventet at give indtryk af, at der tvært i mod er tale om at Løkke-regeringen har efterladt en ’regning’ på 3½ milliarder kroner, men det er blot en del af den rituelle stammedans, når regeringen skifter farve.

Kendsgerningen er nemlig, at dansk økonomi er kernesund, og at Danmark står godt rustet til at imødegå en eventuel international krise.

Finansministre er pr. definition pessimister
Finansministerens advarselssignaler vil uden tvivl blive modtaget med en vis rysten på hovedet i oppositionen, og erfaringerne viser da også, at skiftende finansministres meget markante pessimisme for statsfinanserne i de seneste år er gjort til skamme.

Faktisk viste den tidligere finansminister Kristians Jensens skøn fra december 201½8, at staten ville få et underskud på budgettet i størrelsesordenen cirka to milliarder kroner, men det reelle resultat er i den nye økonomiske redegørelse et overskud på cirka 44 milliarder kroner.

Set i det lys burde en såkaldt ’regning’ på 3½ milliarder kroner næppe give anledning til, at den nye finansminister sover uroligt om natten.

Spørgsmål fra BygTek til ministeren
BygTek benyttede i øvrigt lejligheden til at stille finansministeren et par spørgsmål, og vi ville blandt andet gerne vide, om regeringen i lyset af et ønske om at fremme en grøn dagsorden med energirenoveringer er parate til at hæve kommunernes anlægsloft.

Nicolai Wammen erkendte, at anlægsloftet indgår i de igangværende forhandlinger mellem Finansministeriet og kommuner, men han lagde ikke ligefrem op til, at kommunerne får mulighed for at bruge flere penge på den grønne omstilling:

- Vi er meget optaget af, at man bruger anlægspengene i kommunerne klogt, når det gælder om at fremme den grønne dagsorden. Kommunerne har i år cirka 17,8 milliarder kroner i anlægsmidler, og hvis vi fremadrettet kan gøre, at flere af de penge bruges grønt, vil jeg meget gerne være med til det. Vi skal finde en fornuftig kadence med kommunerne, sagde ministeren, der også kan se problemer for nogle kommuner med hensyn til at få adgang til flere anlægsmidler til eksempelvis børnehaver, skoler, sygehuse og plejehjem, sagde finansministeren til BygTek.

Mere nybyggeri end reparationer
Ifølge Økonomisk Redegørelse har væksten i boliginvesteringerne navnlig været drevet af nybyggeri, mens udviklingen i hovedreparationer – investeringer der forbedrer eller forlænger levetiden af boligen – har været mere stabil.

I perioden fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2019 steg nybyggeriet med 73 procent, mens hovedreparationerne steg 8 procent:

- Stigende indkomster og boligformuer kombineret med lave renter giver husholdningerne gode muligheder for at investere i forbedringer og renoveringer i de kommende år. Det indebærer, at der er et potentiale for en kraftigere fremgang i hovedreparationerne. Omvendt vil nybyggeriet formentlig udvikle sig lidt svagere efter de seneste års kraftige vækst, spår redegørelsen.

Produktiviteten stiger mere i byggeriet end i andre erhverv
En faktor, der også har medvirket til fremgangen i nybyggeriet i de seneste år, er det almennyttige boligbyggeri, hvor antallet af påbegyndte almennyttige boliger har været i fremgang i flere år. Det almennyttige boligbyggeri ventes foreløbigt at toppe i 2019 med en fremgang i forhold til 2018 på 4.600 boliger.

Bygge- og anlægsvirksomhederne har i øvrigt haft en stærk udvikling i timeproduktiviteten siden 2011. I gennemsnit er timeproduktiviteten vokset med 3,5 procent om året, og særligt i 2018 er produktiviteten vokset meget.

Til sammenligning voksede timeproduktiviteten i de private byerhverv (fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport) med 1,2 procent om året i samme periode. Udviklingen betyder, at byggebranchens produktivitetsniveau er øget med knap 30 procent siden 2011.

Når de gælder lønfremgang har medarbejderne i byggeriet oplevet den største lønfremgang, og det skyldes blandt andet, at byggeriet i et større omfang end de øvrige erhverv har mulighed for at overvælte lønstigninger i priserne, hvilket ikke på samme måde er muligt i eksempelvis industrien, der i højere grad er udsat for international konkurrence.