Byggeriet står foran nye og markante krav

Byggeriet står foran nye og markante krav

Funktionskravet om CO2-grænseværdier for nybyggeri er allerede om et gældende for nybyggeri over 1.000 kvadratmeter og fra 2025 for alt nybyggeri.

Af Dan Bjerring

Året 2021 vil blive husket som året, hvor coronaen alligevel ikke blev nedkæmpet, men hvor den blussede op igen og igen og påvirkede alle danskeres hverdag.

Men ifølge Michael H. Nielsen, der er ledelses- og forandringskonsulent – tidligere direktør i Dansk Byggeri – blev det også et skelsættende år for byggesektoren, hvor det bæredygtige byggeri ’flyttede sig fra skåltaler og gode hensigter til forpligtende strategier med mål og konkrete handlinger’:

- Kort sagt et nyt bevidsthed om at bygge og drifte bygninger med en bred politisk aftale - National strategi for bæredygtigt byggeri. Strategien indeholder 21 konkrete initiativer, der ubetinget sætter cirkulært og bæredygtigt byggeri på dagsordenen frem mod klimamålet i 2030 om 70 procent reduktion af CO2 udledningen, og desuden lægger vigtige spor frem mod 2050 målet om fossil uafhængighed, siger Michael H. Nielsen.

Fra ord til handling
Han peger på, at byggeriet på den måde er meget konkret blevet spillet på banen, hvor anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren er blevet omsat til handling:

- Det mest skelsættende i strategien er nok funktionskravet om CO2 grænseværdier for nybyggeri, der fra 2023 – om bare ét år – er gældende for nybyggeri over 1.000 kvadratmeter og fra 2025 for alt nybyggeri. Det er et funktionskrav, som sætter en kædereaktion i gang, idet miljøvaredata for væsentlige byggematerialer vil blive efterspurgt af byggeriets rådgiver allerede i projekteringsfasen, lyder budskabet fra den tidligere direktør i Dansk Byggeri.

Fokus på indlejret CO2
Og han understreger, at det stigende fokus på den indlejrede CO2 i de byggematerialer sætter en masse innovation i gang, ligesom der er mange leverandører og systemleverandører, der skal have styr på deres miljøvaredata – de såkaldte EPD:

- Vi ser samtidig ind i, at den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der blev lanceret i 2020 med ni krav til eksempelvis indeklima, akustik indendørs, støj fra ventilation, sammen med livscyklusanalyser og totaløkonomiske analyser, bliver en del af Bygningsreglementet fra 1. januar 2023, understreger Michael H. Nielsen.

Alle sektorer skal aktiveres
Han noterer samtidig, at efter et klimatopmøde, hvor alvoren i forhold til klimaforandringer og behovet for reduktion af CO2 udledningen blev adresseret af alverdens statsledere, er der ingen tvivl om, at alle sektorer skal aktiveres – herunder byggeriet – for at begrænse den globale opvarmning:

- Byggeriets står for knap 30 procent af CO2 udledningen via energiforbrug til opvarmning og køling af bygninger samt den CO2, der er indlejret i de materialer, vi bygger og renoverer med. Derfor vil interessen for energieffektivisering af vores bygninger helt sikkert komme på dagsordenen i langt højere grad, mener Michael H. Nielsen.

Lang levetid og transformation
Det samme vil ske med interessen for de materialer og konstruktioner, der anvendes i både nybyg og renovering:

- Lang levetid for bygninger med muligheden for at transformerer dem fra ét brugsformål til et andet bliver en helt ny efterspørgselsparameter. En parameter som også den nye EU taksonomi for finansielle virksomheders investering i byggeri og anlæg vil understøtte. Cirkulært og bæredygtigt byggeri bliver efterspurgt med krav om data og dokumentation, understreger han

Velkommen til nye krav
Michael Nielsen slår fast, at der er tale om markante nye krav og forudsætninger, som byggeriets aktører – fra rådgiver til materialeleverandører og udførende virksomheder - skal gøre sig klar til at levere på, og at det vil kræve en markant indsats i form af kompetenceløft i branchen samt innovation og systematisk arbejde med data og dokumentation:

- Velkommen til en ny dagsorden for det - at bygge og drifte bygninger - som utvivlsomt vil stille store krav til aktørerne i byggebranchen fra arkitekt til entreprenør og installatør, slutter den tidligere direktør i Dansk Byggeri.

8/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år