Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Byggeriets opgaver til det offentlige styrtdykker - Det er helt uforståeligt, at man på bygge-anlægsområdet i stigende grad vælger at udbyde i entrepriseformer, som på forhånd afskærer SMV’erne fra at byde på opgaverne, siger Jakob Brandt.

Byggeriets opgaver til det offentlige styrtdykker

Analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at SMV’erne samlet set vinder flere offentlige kontrakter, men indenfor byggeriet er det styrtdykket og det er bekymrende, lyder det fra SMVdanmark, Jakob Brandt.

Del artiklen på

Små virksomheders andel af de offentlige kontrakter er generelt stigende. Det viser en analyse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men ikke når det gælder bygge- og anlægsbranchen.

Her viser analysen at udviklingen for bygge- og anlægsopgaverne fra 2015 til 2017 er faldet til fra 32 pct. til 25 pct., og det afspejles også i SMVdanmarks egne tal for de små virksomheders andel af kontrakterne.

- Vores analyser af de kommunale udbud indenfor bygge- og anlæg viser, at anvendelsen af fagentrepriser fra 2015-2017 er faldet fra 29 pct. til 22 pct. af de samlede udbud. Det er formentlig hovedforklaringen på, at de små og mellemstore byggevirksomheder har vundet færre offentlige opgaver. Ganske enkelt fordi opgaverne er blevet udbudt i enten hoved- eller totalentreprise – og dermed er de små virksomheder på forhånd blevet udelukket for at deltage i konkurrencen, siger Vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.

Udbudsmetoder spænder ben for SMV'er
Han mener, at det er en udvikling, der sender et vink med en vognstang til politikerne:

- Når vi generelt ser, at SMV’erne vinder flere udbud, er det, fordi de er konkurrencedygtige på pris og kvalitet. Derfor er det simpelthen også helt uforståeligt, at man på bygge-anlægsområdet i stigende grad vælger at udbyde i entrepriseformer, som på forhånd afskærer SMV’erne fra at byde på opgaverne. Politikerne må derfor på banen og indskærpe overfor deres organisationer, at udbud – som udbudsloven også siger – skal tilrettelægges på en måde, så SMV’erne kan byde på det offentliges opgaver.

Fair udbudsforhold
Som vicedirektør i SMVdanmark ønsker han fair forhold omkring udbud, så alle virksomheder har mulighed for at byde ind.

- Vi ønsker naturligvis en stærk konkurrence, men man skal huske, at SMV’erne udgør langt hovedparten af dansk erhvervsliv. Udelukker man dem fra at byde ind, så får man ikke de bedste og billigste løsninger, og man får heller ikke et blomstrende lokalt erhvervsliv ude i landet. Det skal man huske, når man laver udbud i både kommuner, regioner og stat,” siger Jakob Brandt.

SMVdanmark har tidligere udarbejdet notatet ’7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik’, der giver konkrete råd til indretningen af en udbuds- og indkøbspolitik.

-jhn

Læs mere om Byggeri

21/3 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder