Bygherreforeningen vil af med Tilbudsloven
Bygherreforeningen har rettet henvendelse til Folketinget med forslag til forbedringer af Udbudsloven
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Bygherreforeningen, der er organisation for landets professionelle indkøbere af byggeri og anlæg - både offentlige og private bygherrer – understreger i henvendelsen, at Udbudsloven er ’en af grundstenene for indkøb i branchen’.
Ifølge Byggefakta køber det offentlige samt den almene sektor ind for over 50 milliarder kroner årligt i bygge- og anlægsopgaver, hvor Udbudsloven anvendes.
- Landets indkøbere af byggeri og anlæg har en fælles opfattelse af, at Udbudsloven i praksis fungerer som et overbureaukratisk lovapparat. Loven fordyrer og besværliggør unødigt indkøb af bygge- og anlægsprojekter, og den er ikke befordrende for godt købmandskab, hedder det blandt andet i henvendelsen.
Gør byggeriet næsten seks procent dyrere
De almene og offentlige indkøbere vurderer i Bygherreforeningens undersøgelse fra 2020, at uhensigtsmæssigheder i Udbudsloven i gennemsnit gør byggeriet 5,9 procent dyrere, end hvad det kunne have været med en bedre fungerende lov.
Dermed løber fordyrelsen af indkøbene op i flere milliarder kroner årligt, og dertil kommer. den belastning bygherrerne påfører bygge- og anlægsbranchens aktører som eksempelvis arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører i form af afledte transaktionsomkostninger på grund af lovens udformning.
Mange udbud annulleres og går om
Bygherreforeningen henviser blandt andet til, at mange udbud annulleres og må gå om:
- Selv mindre justeringer i et meget detaljeret udbudsmateriale betyder, at der er risiko for at hele udbudsprocessen må gå om. Annullationer skyldes ofte et behov for at ændre i udbudsmaterialet, efter det er offentliggjort. Selv ved små ændringer bliver udbuddet ofte offentliggjort på ny i en delvist tilpasset form på grund af frygten for klager over udbuddet. Dette er til stor gene for både bygherrer og de rådgivere eller entreprenører, som byder på opgaverne, noteres det.
Forældet lov
Udbudsloven gælder for udbud af bygge- og anlægsprojekter over 41 millioner kroner, men i Danmark har man også Tilbudsloven for mindre bygge- og anlægsopgaver:
- En forældet lov som blandt andet ikke er opdateret i forhold den digitale tidsalder, hvor tilbud kan afleveres sikkert digitalt. De to love bidrager til unødig forvirring i branchen, mener Bygherreforeningen.
Brodne kar kan vinde opgaver
Der peges også på, at ’brodne kar uhindret kan byde og vinde opgaver’:
- Byggeriet udfordres ind imellem af virksomheder, der har svært ved at overholde regler, lovgivning og kontrakter. Blandt andet i forhold til at sikre ordentlige overenskomster og arbejdsforhold for eksempelvis deres udenlandske medarbejdere. Udbudsloven giver i dag almene og offentlige bygherrer ringe mulighed for at udelukke disse virksomheder fra at afgive tilbud til trods for at nogle af virksomhederne har en længere ’track record’ af dårlige sager. Bygherrerne bruger i dag mange ressourcer på at afdække leverandørers tidligere misligholdte kontrakter og risikerer ekstra udgifter og dårlig omtale på kontrakter med problematiske leverandører. Der er brug for løsninger, der giver bygherrer overblik over andres erfaringer, forklarer bygherrerne
Forslag til forbedring
Bygherreforeningen kommer med en række forslag til, hvordan Udbudsloven kan forbedres.
Blandt andet foreslås det, at mindre ændringer i udbudsmaterialet ikke bør medføre nyt udbud, og at bygherrer skal have mulighed for at justere udbudsmaterialet EFTER udbud.
Desuden bør Tilbudsloven og Udbudsloven samtænkes, fordi Tilbudsloven er utidssvarende og bør udfases, så der ikke er to forskellige regelsæt for byggeprojekter.
Og så ønskes etableret en platform for erfaringsudveksling, hvor ordregivere kan etablere kontakt og dele erfaringer om leverandører, som har overtrådt kontraktforpligtelser eller lignende.
