Bygningsstyrelsen går fra 20 til tre rammerådgivere- Både vi og totalrådgiver lærer fra projekt til projekt, og den viden kan vi bygge videre på i de næste projekter med den samme totalrådgiver, siger Rasmus Brandt Lassen(arkivfoto/jhn)

Bygningsstyrelsen går fra 20 til tre rammerådgivere

Bygningsstyrelsen har indgået rammeaftaler på totalrådgivning med rådgivningsvirksomhederne H+ Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter og NIRAS. Nu er ambitionen er at få et tættere samarbejde med færre rådgivere

Samfund - politik

Bygningsstyrelsen har indgået rammeaftaler på totalrådgivning med rådgivningsvirksomhederne H+ Arkitekter, Rørbæk & Møller Arkitekter og NIRAS . Rammeaftalerne gælder hele Bygningsstyrelsens opgaveportefølje som nybyggeri og ind- og udvendigt vedligehold på både universitets- og kontorejendomme.

De tre rammeaftaler på totalrådgivning markerer opstarten på Bygningsstyrelsens nye udbudsstrategi, der blev præsenteret tidligere på året, og som sætter rammer og retning for Bygningsstyrelsens bygherrefunktion.

Tættere dialog fremover
Bygningsstyrelsen har tidligere haft op mod 20 forskellige rammerådgivere på styrelsens rammeaftaler på totalrådgivning. Med færre kontrakter og gentagne samarbejder kan Bygningsstyrelsen skabe et tættere og mere professionelt samarbejde med de eksterne parter for at høste mere læring fra projekt til projekt.

- Vi er godt i gang med at implementere vores overordnede udbudsstrategi. Vi går nu fra 20 til tre rammerådgivere. Det betyder, at vi fremover kan have en tættere dialog om at sikre udviklingen af samarbejdet med vores totalrådgivere, siger direktør i Bygningsstyrelsen, Rasmus Brandt Lassen og uddyber:

- Både vi og totalrådgiver lærer fra projekt til projekt, og den viden kan vi bygge videre på i de næste projekter med den samme totalrådgiver. Med klare snitflader og færre kontrakter er vi endnu bedre stillet til at kunne levere vores projekter til aftalt tid, kvalitet og pris.

Tre delaftaler
Rammeaftalerne opdeles i tre delaftaler med hvert sit geografiske område med én totalrådgiver på hver. På hver delaftale er der direkte tildeling af opgaver for et rådgiverhonorar på op til 3,5 mio. kr. Projekter med honorarer herover skal i miniudbud blandt de tre rådgivere.

Kontrakterne for rammeaftalerne på totalrådgivning løber indtil den 31. august 2021 med mulighed for at blive forlænget med op til to år.

-jhn

28/8 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger