Byplanlægning efter klima-forholdRambølls metode til klimaanalyser er bl.a. anvendt til at forbedre den miljømæssige hygiejne i Hong Kong. (Foto: Rambøll)

Byplanlægning efter klima-forhold

Stigende temperaturer og mere luftforurening verden over, stiller krav til øget fokus på byplanlægning. Danske Rambøll har flere gode metoder til at forbedre forholdene for indbyggere i byerne

Voldsommere og oftere forekommende hedebølger. Mere luftforurening og flere komplikationer for folk med luftvejsproblemer.

Det er blot nogle af konsekvenserne af klimaforandringer i byer verden over, hvor høje bygninger påvirker luftgennemstrømningen samtidig med at ”the urban heat effect”, betyder højere temperaturer i områder med meget beton og ringe grad af blågrønne områder, i form af parker og søer. Det er præcis grunden til at klimaforandringer kræver bedre byplanlægning, konkluderer Jens Christian Bennetsen, senior projektchef i Rambøll og ekspert i ”advanced flow engineering”.

- Højere temperaturer og forværret luftforurening, kombineret med en voksende og aldrende befolkning i byerne, kræver bedre byplanlægning for at kunne sikre en bæredygtig udvikling, tilføjer Jens Christian Bennetsen.

Forbedring af udearealer i Riyadh
Rambøll har i 15 år arbejdet indenfor netop dette område af klimatilpasning. Metoden går ud på at studere byområder, ved at vurdere de naturlige systemer: landskabet, hydrologi, vegetation og klima på et virtuelt plan. Skabelsen af bæredygtig byplanlægning kræver en forståelse for det urbane mikroklima – dets vinddistribution, forureningsniveau og termiske forhold – på hvert stadie i design- og planlægningsprocessen.

I samarbejde med Henning Larsen arkitekterne har Rambøll udført et byudviklingsprojekt for ”King Abdullah Financial District” i Riyadh Saudi Arabien. Her kommer den gennemsnitlige dagstemperatur i juni helt op på over 40 grader, samtidig med at lav luftfugtighed, intens sol og voldsomme sandstorme udgør store udfordringer for de fysiske såvel som psykiske forhold.

- Den beregningsmæssige kapacitet i dag, giver os mulighed for at beregne lokale mikroklimaer i byområder ved hjælp af Computational Fluid Dynamics (CFD) modeller. Her kan vi beregne vindhastigheder samt sandsynligheden for at de overskrider visse opsatte kriterier, hvilket især kan bruges til at vurdere vind- og den termiske komfort for forskellige udendørsaktiviteter, forklarer Jens Christian Bennetsen.

3D simulering i Hong Kong
I denne undersøgelsesproces blev CFD simuleringer gennemført for forskellig bygning-layouts. Resultaterne viser, at integrationen af teknisk viden kan kvalificere planlægningsprocessen og forbedre det generelle komfort-niveau for udearealer – og dermed undgå behovet for at indføre afhjælpende foranstaltninger på senere stadier i projektet.

Rambølls vurderinger af luftventilation indebærer typisk at identificere åbne legepladser, busstoppesteder, indgange til bygning og  gangbroer og andre vigtige gågader.

Til det formål, har Rambøll anvendt 3D simuleringsværktøjet ”Computational Fluid Dynamics” – en måde at undersøge strømninger, energitransport, kemiske reaktioner, forbrænding osv. i en bymæssig sammenhæng.

Værktøjet anvendes ligeledes til forbedring af den miljømæssige hygiejne i Hong Kong – samt i Køge, hvor Rambøll analyserer, hvordan vinden fra havet påvirker byplanlægning med fokus på komfort og funktionalitet.

-cmn

14/11 2016