Christiansborg vil give førstehjælp til overophedet boligmarked i København
Bred politisk opbakning til aktivt at afhjælpe boligmanglen i København og sikre 35.000 nye boliger inden 2029. Det viser en ny rundspørge fra Lejernes LO til Folketingets partier
Problemer med dyre boliger og eksplosive huslejer i København har længe kun været et problem på rådhuset og blandt borgerne. Nu er det også et problem, Christiansborg er klar til at løse.
Ni ud af 11 partier svarer i en ny rundspørge ja til aktivt at hjælpe København med de nødvendige lovændringer og løsninger på byens tilspidsede boligproblemer.
Det er godt nyt for byen og de mange mennesker, der gerne vil flytte til København eller ind i en ny bolig. Det siger direktør Claus Højte fra Lejernes LO Hovedstaden:
- Det er positivt, at et stort flertal af partierne vil hjælpe København. Men gode intentioner giver ikke almindelige borgere tag over hovedet. Ordene skal efter valget blive til handling og mange flere boliger, der er til at betale - og det haster, siger han.
Boligøkonomisk Videnscenter advarede for få uger om en boligkrise, der hastigt nærmer sig København. Der skal handles nu og 'akut bygges 35.000 nye boliger i København for at undgå en boligkrise,' sagde direktør Curt Liliegreen.
Dermed er der uanset folketingsvalgets udfald bred opbakning fra Christiansborg til at bane vejen for gode løsninger for Hovedstaden.
Byen oplever ekstreme stigninger på både boligpriser og huslejer. Der er en reel fare for, at byen er ved at blive eksklusiv for danskere og udlændinge med formuer – og turister.
Huslejerne var i 2025 ifølge udlejernes organisation EjendomDanmark i gennemsnit steget med over 40 % siden 2018 - fraregnet inflation. Seks ud af ti lejere var i en undersøgelse fra Realdania i 2024 bekymrede over stigende huslejer.
Samtidig krævede det ifølge Københavns Kommunes boligredegørelse for 2025 en årsindtægt på 900.000 kr. at købe en gennemsnitlig 2-værelseslejlighed. Og priserne er fortsat med at stige.
Socialdemokratiet svarer ja til aktivt at hjælpe København og peger på, at det efterhånden især er danskere med høje indkomster og store formuer, der kan bosætte sig i byen.
Socialdemokratiet svarer også ja til at hjælpe byen med 35.000 nye boliger inden 2029, og partiet vil øge boligudbuddet, så den store efterspørgsel imødekommes og prispresset i hovedstaden mindskes.
Partiet henviser til den nylige politiske aftale om 25.000 nye almene boliger frem til 2035 — men der er dermed også lagt op til, at der skal flere S-initiativer til for at nå målet.
SF er ikke i tvivl om, hvem der bærer ansvaret:
- Det er samfundets ansvar at sikre tilgængelige, rimelig prissætning og sunde boliger af god kvalitet, lyder det fra partiet, som samtidig advarer mod årtiers passivitet:
- Spekulation og manglende regulering har ført til en helt urimelig prisfest i storbyerne.
SF's løsning er flere almene lejeboliger og andelsboliger – og et stop for udenlandske kapitalfondes opkøb af byens boliger.
Enhedslisten deler den bekymring og kalder situationen en skillevej for København.
- Hvis vi ikke griber ind og fortsat lader markedskræfterne styre, så mister vi København som en blandet by, siger Pelle Dragsted, der vil give kommunen mulighed for at indføre et hårdt huslejeloft. Hans opfordring til byggeriet er klar:
- Vi skal bygge meget mere. Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi bygger. Byggegrundene skal bebygges med boliger, som københavnerne har råd til at betale – også dem med lave indkomster.
Radikale Venstre deler ønsket om at omdanne eksisterende bygninger, men tilføjer en klimadimension: Partiet vil prioritere genbrug af bygninger frem for nyt byggeri og peger konkret på Refshaleøen og Jernbanebyen som steder for nye kollegier med lave huslejer.
Fra den modsatte fløj er svaret mere byggeri og mindre regulering.
- Byg, byg, byg. Det kræver mindre regulering, lyder det kontant fra Carl Andersen, Liberal Alliance, som vil åbne for omdannelse af eksisterende ejendomme og frasalg af gamle lejeboliger som ejerboliger.
Venstres Marlene Ambo-Rasmussen peger i samme retning:
- Vi har behov for mange flere ejerboliger. Vi skal udnytte eksisterende tomme erhvervslokaler og være bedre til at udnytte tomme loftsrum.
Venstre ønsker desuden, at København tager et opgør med 95 kvadratmeter-reglen, som partiet mener har drevet nybyggeriet i retning af færre og dyrere lejligheder end nødvendigt. I dag findes et krav om, at 50 % af nybyggede boliger skal være minimum 95 m2 i gennemsnit.
Moderaternes Nanna W. Gotfredsen bakker op om målet med 35.000 nye boliger inden 2029, men sætter spørgsmålstegn ved tempoet:
- Man kan ønske sig inderligt, at den slags ambitioner kunne indfries – i politik skal man blot også huske at være realistisk. Efter min vurdering er det rigeligt optimistisk at forestille sig, at det skulle være muligt at fremskaffe håndværkere, økonomi og hvad det i øvrigt vil forudsætte.
Hendes opfordring er ikke desto mindre klar: 'Hellere i går end i morgen.'
Fælles for alle ni partier, som har svaret, er erkendelsen af, at problemerne ikke kan løses uden Christiansborg.
I samme rundspørge svarer alle ja til, at København også fremover skal være en blandet by, hvor unge uden familieformue kan finde et hjem.
De Konservative og Danmarksdemokraterne har ikke besvaret rundspørgen.
-dc
