Aktuelle nyheder - Byggeri

Climate Fresk: Nyt klimaspil øger medarbejderfokus på bedre klimaløsningerMedarbejderne hos OKNygaard bliver involveret i virksomhedens arbejde med klimaforandringer gennem klimaspillet 'Climate Fresk'.

Climate Fresk: Nyt klimaspil øger medarbejderfokus på bedre klimaløsninger

Hos anlægsgartnervirksomhed OKNygaard sættes viden om klimaforandringer på skemaet. Med klimaspillet 'Climate Fresk' bliver mere end 500 medarbejdere involveret i arbejdet med mere bæredygtige løsninger. Flere idéer er allerede blevet implementeret

Del artiklen på

At være Danmarks førende klimaentreprenør og anlægsgartner kræver, at viden om klimaforandringer er kendt af medarbejderne. Som led i OKNygaards bæredygtighedsstrategi skal alle medarbejdere engageres yderligere i det aktive arbejde med at afhjælpe klimaforandringerne.

I 2021 og 2022 har flere af OKNygaards medarbejdere haft en anderledes arbejdsdag. De har nemlig haft 'Climate Fresk' på dagsordenen; et klimaspil, der bidrager til større viden om mekanismerne bag klimaforandringer, og som samtidig opfordrer deltagerne til at komme med forslag til, hvordan klimaforandringerne skal håndteres.

For administrerende direktør hos OKNygaard, Ole Kjærgaard, giver spillet et godt perspektiv til medarbejdernes daglige arbejde:

- Climate Fresk er ideelt til at give viden om et komplekst emne på en involverende måde. Klimaforandringerne spiller direkte ind på vores branche, men mekanismerne bag er ikke altid klare. Vi oplever, at medarbejderne går engageret til værks med spillet og får ny viden, som de ikke havde før. Det giver dem en ny forståelse for det arbejde, de udfører, og den rolle, de kan spille fremadrettet for at skabe løsninger til gavn for klima og miljø, udtaler Ole Kjærgaard, adm. direktør i OKNygaard.

Dialog og samarbejde sætter gang i løsningerne
Det er ikke bare ny viden og forståelse, der er i fokus med 'Climate Fresk'-spillet. Det er også direkte involvering og ideer på baggrund af medarbejdernes nye viden. To konkrete medarbejderforslag fra en 'Climate Fresk' er allerede blevet implementeret hos OKNygaard. Det gælder forslaget om pesticidfri ukrudtsbehandling og konceptet 'Den Grønne Vandring', som OKNygaard netop har lanceret som landsdækkende tilbud. Her er målet bl.a. at give kunderne bedre viden om biodiversitet. De to tilbud understreger netop, hvad spillet kan, hvis man spørger OKNygaards administrerende direktør, Ole Kjærgaard:

- Fællesskab er en vigtig del af spillet og understreger, hvad samarbejde og mødet mellem fagligheder kan bidrage til: Nemlig nye, konkrete løsninger. Når man går hjem efter en 'Climate Fresk' føler man sig både klogere og udfordret af sin nye viden, siger han.

-dc

Læs mere om Byggeri

16/5 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.