Confac deler ud af overskuddetConfacs stiftere. Fra venstre mod højre ses Hans Verner Lind, Frank Laursen, Peter Adamsen og Erling Holm.

Confac deler ud af overskuddet

Confac har landet sit hidtil bedste resultat med et resultat, der steg til 27,5 mio. kr. før skat, overskudsgrad på 15,4 % og egenkapital på 54,1 % svarende til 54 mio. kr.

Confac, der producerer betonelementer, uddeler næsten tre mio. kr. til medarbejderne i form af udbytte og aktier som tak for et ’tilfredsstillende resultat’ i det netop afsluttede regnskabsår, hvor Confac, der næste år bliver klar med en fordobling af kapaciteten, trods en ikke ubetydelig reduktion af omsætningen på handelsvarer øgede indtjeningen og landede det hidtil bedste resultat i virksomhedens historie

- 'En forretning, som ikke indbringer andet end penge, er en dårlig forretning'.

Det er medejer og direktør Erling Holm fra Confac, der med et citat fra Henry Ford sætter fællesnævneren for virksomhedens drift og resultater i det seneste regnskabsår - Confacs hidtil bedste med et resultat på 27,5 mio. kr. før skat, en overskudsgrad på 15,4 % og en egenkapital på 54,1 % svarende til 54 mio. kr.

- De seneste år har vi udnyttet kapaciteten i produktionsapparatet fuldt ud, og det er takket være hele holdets indsats, at vi trods lavere omsætning som konsekvens af en markant reduktion i forhandlede produkter har formået at lande et særdeles tilfredsstillende resultat med afsæt i en forbedret udnyttelse af kapaciteten, siger Erling Holm og fortsætter:
 
- På den baggrund finder vi det helt naturligt at dele årets overskud med medarbejderne, der i gennemsnit får en ekstra julegave på 20.000 kr. hver og derudover tildeles en aktieandel til en værdi af 24.000 kroner i løbet af 2018, fastslår Erling Holm og pointerer, at ’resultater, der rykker’, skabes med mennesker som omdrejningspunkt gennem en kombination af produkter i særklasse, metoder der udøves til perfektion samt et skarpt individuelt fokus på kundernes behov.

Neddrosling på handelsvarer
Erling Holm peger i den sammenhæng på, at Confac har neddroslet handelsvarer som konsekvens af en strategisk beslutning om kun at levere pakkeløsninger til nøje udvalgte projekter i samarbejde med nøje udvalgte underleverandører, hvorved omsætningen er faldet med 8 %, og fortsætter:

- Vi var godt klar over, at det ville koste på omsætningen, men vi ser beslutningen som afgørende for, at vi, også når det gælder underleverancer, ikke går på kompromis i forhold til produktkvalitet, leveringssikkerhed, projektstyring og kundeservice. Beslutningen understreger således den kvalitetsstrategi, der har fulgt Confac, siden vi etablerede fabrikken, og vi er ikke i tvivl om, at et fortsat skarpt fokus på såvel egen som underleverandørers kvalitetsprofil både på kort og langt sigt vil komme alle til gode, konstaterer Erling Holm.

Erling Holm forudser i øvrigt, at Confac gennem samarbejdet med søstervirksomheden Magnus Holm vil have de bedste kort på hånden til i årene frem at udbrede sortimentet af komplementerende kvalitetsprodukter, og tilføjer, at Confac forventer at kunne implementere produktionen af en del tidligere handelsvarer på virksomhedens nye produktionsanlæg i Randers.

- Med udbygningen af vores fabrik i Randers, der bliver klar i løbet af foråret, får vi fordoblet virksomhedens kapacitet, og vi forventer frem gennem andet halvår en successiv vækst i egenproduceret omsætning, som vi blandt andet gennem en selektiv ordreindgang vil udnytte til at sikre vores kunder markant reducerede leveringstider på betonelementer, siger Erling Holm, der dog pointerer, at virksomheden især vil have et skarpt fokus på de indre linjer med henblik på som led i at regulært ansættelsesboom at sikre ansættelse af og investering i de rette medarbejdere:

- På den baggrund har vi planlagt en målrettet indsats, der skal sikre, at alle nye medarbejdere får en god start, hvor de med afsæt i vores værdier integreres som stolte medarbejdere, der på linje med vores nuværende medarbejdere kommer til at indgå i et meningsfyldt partnerskab som medarbejdere, kolleger og medejere af Confac.

-kj

3/1 2018
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv
  • Overvældende interesse for selektiv nedrivning

    Overvældende interesse for selektiv nedrivning

    byggeri ›Registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: At sikre reel genanvendelse i nybyggeri
  • Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 41/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger