Danmark har alt for ensidigt satset på vedvarende energi

Politikerne forsømmer ingen lejlighed til at pege på nødvendigheden af at skifte den fossile energi ud med vedvarende energi. Men samtidig virker det som om, at de næsten har glemt nødvendigheden af at energieffektivisere.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

De største gevinster ligger i at spare på energien, og med bygninger i Danmark og det øvrige Europa, der står for 40 procent af energiforbruget til varme, køling samt elektrisk forbrug, er byggesektoren kommet højt op på den politiske dagsorden.

Det samme gælder ifølge den tidligere direktør i Dansk Byggeri - nu seniorrådgiver i CONCITO - Michael H. Nielsen, når det gælder bygningers CO2 belastning:

- Bygninger står på globalt plan for næsten 40 procent af CO2 udledningen. 30 procent knyttet til den energi, der forbruges i bygninger, og 10 procent knyttet til de byggematerialer, der anvendes og aktiviteterne på byggepladsen, fortæller han til BygTek.

Biomasse og fjernvarme i Danmark
I Danmark er den tilsvarende CO2 belastning 30 procent, og det skyldes ifølge Michael H. Nielsen den omfattende udbygning med fjernvarme og brug af biomasse i energiforsyningen:

- Det må stå klart for alle, at byggebranchen er en stor del af udfordringen, men også en del af løsningerne, når det gælder energi- og klimaudfordringerne. Vi skal tænke klima og CO2 reduktioner ind i alt, vi gør, for at imødegå globale temperaturstigninger. Vi skal reducere energiforbruget for at understøtte en omkostningseffektiv overgang til vedvarende energikilder og aktuelt gøre os fri af fossile energiforsyning fra regimer, vi ikke ønsker at være afhængige af, understreger han.

Venter på Folketinget og EU
Han forventer derfor en række politiske initiativer fra både Folketinget og EU med betydning for byggebranchen

- I EU har ikke mindst energikrisen sammen med klimaudfordringerne fået topprioritet. Med afsæt i EU's klimaprogram ’Fit for 55’ og ’Repower EU’ arbejdes der med både klima- og energidagsordenerne. En lang række direktiver og forordninger er på vej, siger Michael H. Nielsen.

Han nævner blandt andet, at et nyt Bygningsdirektiv forventes inden for det kommende år, ligesom et nyt Energieffektiviseringsdirektiv og et direktiv for vedvarende energi.
Bygningsdirektivet får med særlige krav til bygninger med de dårligste energimærker betydning for energimærkning og energiforbedringer af EU's bygningsbestand.

Samtidig sætter direktivet fokus på indlejret CO2 i de anvendte byggematerialer:

- Det bliver dog uden grænseværdier, som vi får i Danmark via Bygningsreglementet fra 1. januar 2023, forklarer seniorrådgiveren fra CONCITO.

Bindende EU-mål
Energieffektiviseringsdirektivet forventes at fastlægge mål for reduktion i energiforbruget på 14,5 procent sammenlignet med energiforbruget i 2020. Og som noget væsentligt nyt, bindende mål for energieffektivisering på EU og nationalt niveau.

VE direktivet forventes at fastlægge et mål om 40 procent VE i EU's energiforsyning og for energiforsyning til bygninger et mål om 49 procent VE.

Direktiverne skal efter vedtagelse i EU, der forventes inden sommeren 2023, implementeres i Danmark.

Forkert fortælling
Ifølge Michael H. Nielsen har den danske energipolitik i alt for mange år ensidigt satset på udbygning af energiforsyningen med fossilfrie energikilder. Det er skabt med en fortælling fra energisektoren om, at det giver masser af vedvarende energi, der nærmest er ’gratis’:

- Men virkeligheden, vi ser ind i lige nu, er en helt anden. Vi mangler energi, og den er dyr.
I de kommende måneder vil der helt sikkert være interesse for, hvordan vi kan reducere vores energiforbrug ved ændret adfærd. Ved at skrue ned for varmen og generelt ved at bruge mindre strøm. Men vi skal have gang i energieffektivisering af vores bygninger, og vi skal have udskiftet olie- og naturgasfyr med fjernvarme eller varmepumper, slutter Michael H. Nielsen.