Dansk hotel i internationalt spotlysCrowne Plaza Copenhagen Towers er nomineret til prestigefuld international pris for bæredygtighed.

Dansk hotel i internationalt spotlys

Danmarks vel nok mest bæredygtige hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers, er udvalgt som et af verdens mest miljømæssige og bæredygtige projekter

I begyndelsen af det nye år vil scenen være sat til et globalt TV-Galla show i Teheran i Iran, når Energy Globe Award kårer de bedste miljørigtige og bæredygtige projekter i verden.

Og der er dansk deltagelse i finalen i Energy Globe Award, der også kendt som ”Oscar for vedvarende energi”.

Crowne Plaza Copenhagen Towers, der ligger i Ørestad, er blevet udvalgt blandt 1.700 andre miljøbevidste projekter fra 177 lande, og er derfor blandt de 15 bedste i verden.

Energy Globe Award er et østrigsk initiativ, der siden 1999 har arbejdet for at øge verdensbefolkningens bevidsthed om nødvendigheden for en grøn omstilling. Hvert år hylder de enestående projekter fra hele verden, der er ”best practice” eksempler på miljømæssig bæredygtighed.


Sammenlagt bruger Crowne Plaza Copenhagen Towers 65 % mindre energi end lignende hoteller.

Bæredygtigt Business hotel
Finalisterne er inddelt i fem kategorier: Jord, Ild, Vand og Ungdom. Crowne Plaza Copenhagen Towers er nomineret i kategorien jord med begrundelsen, at hotellet har bevist at god forretning sagtens kan forenes med social ansvarlig profil og være bæredygtig fra inderst til yderst.

Sammenlagt bruger hotellet 65 % mindre energi end lignende hoteller. I samme kategori er to andre nominerede - det australske mesterværk- projekt Skyscraper of the future og Green Ethiopia: From trees to Forets to Water to Food: Life.

Over 80 nationale vindere vil tage del i denne unikke begivenhed i Teheran d.19 januar 2016, men allerede nu kan Crowne Plaza Copenhagen Towers glæde sig over den offentliggjorte nominering

- Vi er meget stolte over denne nominering som et af verdens mest bæredygtige kommercielle hoteller. Siden starten i 2009 har det været vores vision at bevise, at det kan lade sig gøre at drive et totalt kommercielt hotel samtidig med, at vi respekterer miljømæssige hensyn, uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med kvaliteten og nødvendigheden af også at lave en bæredygtig bundlinje, siger Allan L. Agerholm, koncerndirektør i BC Hospitality Group A/S, som Crowne Plaza Copenhagen Towers er en del af.

-cmn

21/10 2015