Dansk Industri: Tegnebogen vægter tungest blandt motiver for at energirenovere

DI kritiserer skarpt afskaffelsen af Håndværkerfradraget med ’stråmandsargument’ om høj efterspørgsel efter håndværkere

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Industri advarer i sit høringssvar - til forslaget om permanent at afskaffe håndværkerfradraget - om konsekvenserne for energirenovering og peger på, at Håndværkerfradraget har været en af de få skattelettelser til danskerne, som den nuværende regering hidtil har støttet op om.

DI finder det ’stærkt kritisabelt’, at forligspartierne bag Finansloven for 2022 helt afskaffer håndværks-/energirenoveringsdelen af Boligjobordningen:

- Hvormed et vigtigt privatøkonomisk incitament til at energirenovere boligen populært sagt skylles helt ud med badevandet, hedder det blandt andet i høringssvaret.

Giver stadig god mening
DI erkener, at med den aktuelle mangel på arbejdskraft, falder konjunkturargumentet bag Håndværkerfradraget bort:

- Omvendt giver det stadig god mening strukturelt at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt arbejde, samt at fastholde et privatøkonomisk incitament til energirenovering i de private boliger - hvilket energirenoveringsdelen af ordningen bidrager til, noterer DI.

Politisk kamp om fradraget
Der henvises i øvrigt til, at mens Håndværkerfradraget i Danmark fra begyndelsen været kendetegnet ved en politisk kamp fra finanslov til finanslov, står det i skarp kontrast til i Sverige, hvor deres tilsvarende, og langt mere generøse skattefradrag siden 2009 ret uantastet har været en decideret hjørnesten i de skiftende regeringers økonomiske politik:

- Og hvor man eksempelvis i 2019 brugte godt 15½ milliarder svenske kroner på deres håndværker- og servicefradrag. En lang række andre lande har – trods højkonjunktur – også valgt at bevare skattefradrag, der svarer til håndværksdelen af den danske Boligjobordning, skriver DI.

Stråmandsargument
Siden håndværksdelen af Boligjobordningen i 2016 blev indsnævret og målrettet energirenovering, har formålet ifølge DI primært været at bidrage til den grønne omstilling, hvor der kun gives skattefradrag efter en meget snæver såkaldt ’positivliste’ af energirenoveringer:

- Derfor er det da også forstemmende at se, at denne del af Boligjobordningen nu nedlægges med et rent konjunkturbetinget ’stråmandsargument’ om høj efterspørgsel efter håndværkere. Og som det da også sort på hvidt fremgår af nærværende lovforslag, får lovforslaget negative klimamæssige konsekvenser, som aftalepartnerne bag forslaget dog ikke har ulejliget sig til at forsøge at kvantificere nærmere, skriver DI.

Bidrager til grøn omstilling
DI’s skatteøkonom, Bo Sandberg, peger på, at energirenoveringsdelen af Boligjobordningen har bidraget til grøn omstilling, som det stadig halter efter med:

- Der er fortsat meget at komme efter – for eksempel i isolering af parcelhuse og udskiftning af gamle oliefyr. Og alternativerne til den populære og velkendte Boligjobordning er eksempelvis Bygningspuljen, hvor der år for år afsættes en vis pulje penge, man kan søge om, og som har givet meget uskønne forløb, hvor puljen blev støvsuget i løbet af få timer, og hvor held og tilfældig placering i en online-kø eller ved telefonslusen har været udslagsgivende for, om man har fået tilskud til sit energirenoveringsprojekt eller ej, skriver Bo Sandberg.

Skylder svar
Han mener, at partierne bag Finansloven under alle omstændigheder skylder svar på, hvordan husholdningerne fortsat sikres en tilskyndelse til at få gennemført samfundsgavnlige investeringer som blandt andet afmontering af brændeovne og gamle oliefyr til fordel for klima og grøn omstilling:

- Byggebranchen skal nok klare sig ganske udmærket, uanset hvad. Men forbrugernes efterspørgsel er meget prisfølsom, hvilket man også kender fra grænsehandlen. Og en lang række aktuelle undersøgelser og rundspørger peger på, at det stadig er hensynet til tegnebogen, der vægter tungest blandt boligejernes motiver for at energirenovere, slutter Bo Sandberg.

Han i mødeser i øvrigt et vist omfang af ’hamstring’ af opgaver i 1. kvartal 2022, fordi Håndværkerfradraget slutter 1. april, og det vil isoleret set bidrage til et uhensigtsmæssigt stop-and-go-forløb indenfor energirenovering.