Projektet består af fem tårnhuse, hvoraf de to højeste er placeret mod hovedvejen i nordvest og når en højde på 170 meter, mens tårnene mod syd får en højde på henholdsvis 135 meter og 100 meter.

Dansk topskud i Indien

Med en voksende middelklasse har Indien i disse år stort behov for boligbyggeri, og her er tårnhuse en oplagt løsning, hvor de enkelte boliger så at sige stables ovenpå hinanden. Dansk arkitekt viser nye veje

Når projektet står færdigt i 2021, bliver det hjem for over 5000 mennesker, svarende til en mindre dansk by på størrelse med Hornbæk.

At sikre social bæredygtighed og fællesskab i tårnhuse var et af fokuspunkterne, da Upton-Hansen Architects designede deres bud på et kommende mixed use-projekt i Mumbai. Og også en del af årsagen til at tegnestuen netop har vundet projektet.

Projektet er på over 230.000 m2 mixed use-bebyggelse og er placeret i et kommende middelklassekvarter i det nordlige Mumbai.

Bæredygtighed i nye højder
Med en voksende middelklasse har Indien i disse år stort behov for boligbyggeri, og her er tårnhuse en oplagt løsning, hvor de enkelte boliger så at sige stables ovenpå hinanden. Det er baggrunden for de fem kommende tårnhuse i Mumbai, hvoraf de højeste af projektets tårne kommer til at strække sig op mod 170 meter.

For at sikre et solidt fællesskab blandt de mange mennesker som skal bo i tårnene har teamet hos Upton-Hansen Architects inkluderet en lang række designmæssige features, som skal understøtte mødet mellem beboerne.

- Design af vertikale samfund i et tårnhus medfører både unikke muligheder for os som arkitekter, men der er bestemt også udfordringer, fortæller Jonas Upton-Hansen og uddyber:

- Det er vigtigt, at beboerne får adgang til en række forskellige muligheder for interaktion med deres naboer, eksempelvis i form af fællesfaciliteter og opholdsrum. Ellers kan der opstå en noget trist og upersonlig atmosfære. Gennemtænkt design af gangarealer og design af rum, der fordrer mikro-fællesskaber spredt op gennem etagerne, er derfor nøglen til bæredygtig beboelse i høje byggerier.

Særlige indiske byggekrav
Et konkret eksempel på netop dette er måden hvorpå Upton-Hansen Architects har udnyttet et særligt indisk byggekrav om "brand-tilflugtssteder" på hver syvende etage i hvert tårn til at inkorporere små åbne rum og havearealer som er forbeholdt beboerne.

Et andet krav i udbuddet var fem niveauer af parkering, som Upton-Hansen Architects har integreret i rummet mellem de fem tårnhuse. På toppen af parkeringshuset, 24 meter over gadeniveau, har tegnestuen placeret et grønt område med rekreative aktiviteter såsom swimmingpools, tennisbaner og legepladser, som skal være tilgængelige for alle beboere. Topografien i det grønne område er designet ud fra ønsket om at skabe et varieret rum med mindre oaser der indbyder til ophold.

Upton-Hansen Architects har desuden medtænkt et bæredygtighedsperspektiv i designet, hvilket betyder at al regnvand opsamles på stedet og genbruges som gråt spildevand til både vanding af de grønne arealer og i husholdningerne. Tegnestuen har også inkluderet et bud på en strategi til genanvendelse af affald, hvor hvert tårnhus får indbyggede affaldsskakter, der kan sortere affaldet, før det sendes til en central affaldsstation placeret mellem de fem tårne i samme bygning som parkeringsarealet.

Upton-Hansen Architects er blevet en go-to specialist i store højhusprojekter i Indien og står i øjeblikket bag 1.500.000 m2 boligbyggeri i Mumbai alene. Tegnestuen fik sit første projekt i Mumbai, da tegnestuen agerede udførende arkitekt på et af Mumbais højeste tårnhusprojekter, nemlig de tre 300 meter høje tårnhuse, 1973 Worli, designet af Foster + Partners

-cmn

Når Mumbai-projektet er færdigt, vil projektet omfatte over 1250 lejligheder, der spænder fra etværelses- til store treværelses-lejligheder og et lille antal penthouselejligheder.