Danske øjne på færøsk bjergside

White arkitekter har med deres forslag ’Eyes of Runavik’ vundet den åbne internationale konkurrence Nordic Built Cities Challenge

Nordic Built Cities Challenge på Færøerne har det mere konkrete mål at visualisere etablering af centrale, moderne og bæredygtige familieboliger på et stærkt kuperet terræn med minimalt indgreb i landskabet.

Ifølge juryen udmærker det vindende forslag fra White sig specielt ved at udnytte landskabets konturer maksimalt og skabe kvaliteter, der ikke ville eksistere på flad jord. Forslagets specifikke form formår nemlig at vende det stejle landskab til en fordel og skabe både gårdrum, der er beskyttet for vinden, og udsigt over landskabet og fjorden fra alle boliger.

Konteksuel innovation
White arkitekters vindende forslag introducerer en helt ny arkitektonisk typologi udviklet gennem det, som arkitektfirmaet kalder ’kontekstuel innovation’, hvor efterlevelse af programmets funktionskrav må ske på stedets præmisser.

- Da vi først ankom til Færøerne i forbindelsen med konkurrencen, hang vi i luften i flyet i halvanden time på grund af de kraftige vinde. Det var her vi indså, at naturen og især vinden var enormt præsent på Færøerne, og at man ikke kunne bygge bæredygtigt her, medmindre man skabte en helt ny typologi, som havde klima og terræn som essentielle livsbetingelser, siger Morten Vedelsbøl, som er kreativ direktør hos White arkitekter i Danmark.

Ifølge Morten Vedelsbøl handlede hele projektet derefter for White om at finde en form, der vendte omstændighederne til en fordel.

En ny boform
White fandt sin inspiration i den lokale historiske bosættelsesform, som både er tilpasset de lokale forhold og sætter et minimalt aftryk på landskabet. Forslaget visualiserer fem selvstændige boligområder, som hver kan ses som én landsby - en lejr midt i den vilde natur - bygget omkring et vandløb og afskærmende et stykke land - i færøsk terminologi en ’bøur’ - hvor kultivering og dyrkning kan foregå. Frem for traditionelle enfamiliehuse har White valgt at samle alle de enkelte familieboliger i hvert boligområde under samme tag og skabe boliger i to eller tre plan, der alle har udsigt over fjorden og adgang fra det indre haverum. Rækkehusenes klassiske lige stræk er dog opgivet til fordel for en et organisering i fem ’ringe’, der på afstand ligner øjne på bjergsiden.

- Vores ambition var indledningsvis at skabe mere liv mellem husene og tættere naboskaber, end man normalt oplever på Færøerne. Vi indså, at dette ville kræve et tæt afskærmet gårdrum for at skabe læ, hvilket normalt ville ’stjæle’ udsigten til fjorden fra over halvdelen af boligerne. Det var her, at det stejle terræn viste sig at være en gave til projektet. Ved at gentænke rækkehustypologien med udgangspunkt i nøje beregninger og vindsimuleringer fremkom ’øjnene’, som sikrer både udsigt fra alle boliger og et gårdrum med et tempereret mikroklima, siger Morten Vedelsbøl og tilføjer:

- Uden for bosættelserne får naturen lov at rase, men i ’øjnene’ forstærkes ’bøurens’ kvaliteter, og der skabes mulighed for, at beboerne kan dyrke deres egne grøntsager og i højere grad færdes ude mellem deres naboer snarere end bag hjemmets fire vægge.

Holistisk bæredygtighed
For White er bæredygtighed altid en forudsætning for ethvert projekt, og arkitektfirmaet arbejder med en ’triple-bottom-line’ for bæredygtighed, hvilket indebærer hensyn til social bæredygtighed for lokalområdet såvel som til klima, økonomi og miljø.

Til den stejle skrænt i Runavik udviklede White således i tæt samarbejde med holdets ingeniører en skånsom og lokalt forankret konstruktionsteknik og materialesammensætning med det primære formål at undgå dyrt gravearbejde og sprængninger, der forstyrrer stedets biologiske forhold samt energikrævende import af materialer. Boligerne bygges på et fundament af betonstøtter og overskydende basaltsten fra tidligere byggeprojekter i området, hvilket i tilgift til at være ressourcebesparende tillader bygningerne at hvile helt tæt på det skrånende terræn og naturen at omslutte husene. Brugen af basalt stenene tillader gennemløb af vand fra bjergsiden, som både skaber oplevelser i gårdrummet og kan indsamles til genbrug.

Konstruktionsteknikken og brugen af lokalt mos på tagene får bygningerne til at se ud som om de er groet ud af landskabet og samtidigt fungerer mosset som isolationsmateriale og til nedsivning og opsamling af regnvand.

- Men et af de mest skæve tiltag er alligevel brugen af lokalt fåreuld til effektiv isolering i facaderne. På Færøerne er der flere får end mennesker, og det manglede bare, at projektet er med til at skabe afsætningsmulighed for ulden og arbejdspladser i uldindustrien, siger Morten Vedelsbøl.

-kj