Teglværkerne har skiftet fra kul og olie til naturgas, som er en væsentligt renere energikilde. Alle i branchen benytter energiledelse og energiforbruget er fortsat jævnt faldende.

Danske tegl på superliganiveau

Danske teglværker bygger ikke kun på solide traditioner, men producerer i dag tegl og mursten med fuld udnyttelse af råvarerne, fuld recirkulation af spildevand og en meget effektiv energiudnyttelse

Teglbranchen i Danmark har en lang historie bag sig. Mange af værkerne er familieejede og har været det i helt op til 9 generationer.

Det er derfor en branche der bygger på solide traditioner, hvor almindelig sund fornuft og en professionel forretningstilgang har givet anledning til løbende forbedringer og optimeringer af driften på værkerne. Det er måske netop den lidt sindige tilgang der er årsagen til, at værkerne ikke har gjort så meget væsen af deres gode resultater.

- Historisk set er det ganske naturligt, at man i en branche som teglbranchen er meget opmærksom på effektivitet og omkostninger. Ud over den sunde fornuft, så har konjukturudsvingene i branchen alle dage sørget for at holde branchens aktører skarpe. Det er de skarpeste der overlever!, udtaler Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

Leret hentes i baghaven
Teglværkerne er typisk placeret på steder hvor forekomsten af ler er stor og lettilgængelig, dvs. at leret ligger lige under det tynde muldlag Danmark er dækket af. Leret hentes således direkte i værkernes baghave hvor der ikke skal graves unødigt for at få leret op og hvor behovet for transport er meget begrænset.

Når udgravningen af f.eks. rødler er tilendebragt, lægges mulden tilbage og landmanden kan fortsætte sin drift.

Kvaliteten af den ler der graves op er så høj, at alt kan anvendes i produktionen. Der er altså ikke nogen spildfraktion. Tilsvarende gælder, at de færdige produkter kan recirkuleres i produktionen hvis nødvendigt. Det kan f.eks. være fejlproduktioner og restpartier, der genbruges ved at komme direkte tilbage som hele sten eller som nedknuses og tilsættes i produktionen igen. Branchen kan med rette sige, at der under produktion af tegl og mursten ikke er noget materialespild.

Der spildes ikke med vandet
Der tilsætte vanddamp under produktionen af tegl for at få den rette bearbejdelighed af leret, ligesom der anvendes vand til rengøring af maskinel mv. De senere år er vandforbruget reduceret med op til 90 % og i dag recirkuleres al procesvand. Kun en meget lille fraktion afledes som spild

- Det er en markant forbedring i forhold til tidligere tider og meget imponerende, at der produceres med så høj en recirkulation, siger Gitte K. Nielsen.

Leret brændes ved ca. 1050 grader C for at opnå sine holdbare egenskaber, så er det naturligvis energiforbruget det vejer tungest i ressourceregnskabet.

Mursten og mikrobølger
Teglværkerne har de senere år investeret i nye og moderne anlæg, hvor energiforbruget er optimeret til nyeste standarder. Under produktionen bliver varmen fra ovnene sendt retur og anvendt til at tørre de u-brændte sten inden de sendes ind i ovnen. På den måde udnyttes varmen to gange under produktionen.

Teglværkerne har også skiftet fra kul og olie til naturgas, som er en væsentligt renere energikilde. Alle i branchen benytter energiledelse og energiforbruget er fortsat jævnt faldende.

Men det er ikke slut her. Teglbranchen er gået sammen om udvikling at nye og innovative tiltag, så energiforbruget kan komme endnu længere ned og der er store forventninger til de nye teknologier, som b.la. involvere mikrobølger.

-cmn

Kvaliteten af den ler der graves op i Danmark er så høj, at alt kan anvendes i produktionen. Når udgravningen af f.eks. rødler er tilendebragt, lægges mulden tilbage på markerne.