Danske Udlejere: Indgreb mod moderniseringer er en overreaktion

Danske Udlejere: Indgreb mod moderniseringer er en overreaktion

Danske Udlejere anklager DF og Socialdemokratiet for at bruge indgreb mod udlejerne til som optakt til folketingsvalg at give dele af befolkningen en besparelse

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Formanden for Danske Udlejere, Keld Frederiksen, har i et brev til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg skarpt kritiseret planerne om et straksindgreb i boligmarkedet mod moderniseringer og deraf følgende huslejestigninger.

Han påpeger, at de private udlejere anvender ”særdeles mange kræfter og penge på, at holde de private udlejningsejendomme attraktive for lejerne”, og at en fortsættelse af den indsats forudsætter, at lovgivningen ikke bliver så ”indsnævret”, at muligheden fjernes:

Det er Boligreguleringslovens § 5 stk. 2, der er i det politiske søgelys, da den giver mulighed for, at udlejere gennem huslejestigninger kan få forrentet deres investeringer i eksempelvis modernisering.

Valgflæsk
Gennem mange år har den paragraf været en torn i øjet på lejerorganisationerne og ikke mindst Folketingets venstrefløj:

- Der tales nu om straksindgreb og andet, der kunne få tankerne henledt på, at der er overhængende fare for samfundets ve og vel. Der er tale om overreaktion, der ikke er rimelig at fremkomme med i et ellers civiliseret boligmarked, der på særdeles mange måder er lovreguleret og underlagt kontroller fra såvel Huslejenævn som domstole. Årsagen til disse udmeldinger må antages at være begrundet i, at der snart skal afholdes valg til Folketinget – og at politikerne derfor forsøger at finde emner, som umiddelbart kan give dele af befolkningen en besparelse – uden at samme politikere har for øje, at en afskaffelse af reglen samfundsmæssigt vil have store negative konsekvenser, skriver formanden for Danske Udlejere.

Stemmekøb
Den nævnte§ 5 stk. 2 i Boligreguleringsloven fastslår, at huslejen kan fastsættes til ”det
lejedes værdi” – det vil sige til den husleje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende lejemål med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og
vedligeholdelsesstand.

- Nu skal der afholdes valg til Folketinget og derfor forsøger nogle af Folketingets partier at
fremkomme med forslag, som umiddelbart ses at være et godt forslag til alle - alt i bestræbelsen på at få tilstrækkelige stemmer til valget. Forslaget om at afskaffe reglen i Boligreguleringslovens § 5 stk. 2 er et særdeles dårligt forslag – og er fremsat af personer, som ikke har det overordnede syn på og indsigt i, hvorledes boligforholdene skal udvikle sig, for at sikre at der til stadighed er moderne og sunde boliger til alle, skriver udlejernes formand.

Færre investeringer
Han peger på, at en afskaffelse af mulighederne i § 5 stk. 2 vil betyde, at de investeringer, som foretages i boligmassen i Danmark for at opfylde borgernes/lejernes ønsker, ”vil blive reduceret betydeligt”, hvorved boligmassens samlede vedligeholdelsesstand vil blive forringet:

- Man skal huske på, at udlejere kun foretager disse § 5 stk. 2-moderniseringer, hvis der er borgere, der ønsker at leje disse boliger… Den private udlejningssektor bidrager i væsentligt omfang med at foretage byfornyelse og at vedligeholde og forbedre bygningsmassen til glæde for hele Danmark – såvel på kort som på lang sigt, noteres det videre.

Det lejedes værdi er ikke markedslejen
Det understreges, at betegnelsen "det lejedes værdi" ikke giver udlejer ret til at opkræve den husleje, som markedet kan og vil betale, hvilket i så fald ville være ”markedslejen”:

- De fremsatte udtalelser i relation til afskaffelse af § 5 stk. 2 viser således, at de pågældende ikke har indsigt i de lejefastsættelsesregler, der er gældende i Danmark og frembringer en ganske ubegrundet frygt for lejerne. Det har tillige været nævnt i Pressen, at det er et problem, at udenlandske interesser/selskaber køber boligudlejningsejendomme i Danmark. Hvis disse politikere/meningsdannere der giver udtryk for denne frygt/holdning, også er af den opfattelse, at § 5 stk. 2 skal afskaffes, må der gøres opmærksom på, at der ikke er belæg for at mene, at en afskaffelse af § 5 stk. 2 vil resultere i, at der kommer færre udlændinge/udenlandske selskaber, som ejere af vore udlejningsejendomme, forklarer Keld Frederiksen.

Succession
Han opfordrer på den baggrund politikerne til at sætte problemstillingen ind i en større
sammenhæng for det danske samfund, og afveje fordele og ulemper, frem for at betragte § 5 stk. 2, som en isoleret bestemmelse, ”hvis eksistens er ganske uden betydning for samfundet i øvrigt”:

- Samtidig skal det sikres, at den private udlejer har mulighed for at købe, eje, drive, udvikle og efterfølgende overdrage sin virksomhed/udlejningsejendom til familien/børnene ved succession - udskydelse af skattebetalingen - som der er mulighed for i andre virksomheder i Danmark. Derved minimeres behovet for at sælge udlejningsejendomme til pensionskasser og udenlandske investorer, hvorved ”den danske model”, hvor udlejningsejendomme ejes af private, kan opretholdes, slutter Keld Frederiksen.

25/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger