Danske unge fiser den for længe af på SU
For 17 år siden var Danmark nummer 7 i Europa, når det gjaldt unge i job - i dag er Danmark nummer 20
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det var 68-generationens hede drøm at omskabe den danske folkeskole til en ’12-årig enhedsskole’, hvor alle børn og unge i ’lighedens hellige navn’ gik i de samme klasser 12 år, hvor alle skulle lære det samme, og hvor gymnasierne blev nedlagt.
Den drøm blev aldrig til virkelighed – i hvert fald ikke direkte, men måske er den blevet til virkelighed indirekte.
En analyse fra SMVdanmark viser nemlig, at færre og færre danske unge i aldersgruppen 25-34 år i forhold til andre unge i Europa er aktive på arbejdsmarkedet.
For 17 år siden var Danmark nummer 7 i Europa, når det gjaldt unge i job - i dag er Danmark nummer 20, og en af årsagerne er, at de unge bliver længe på skolebænken.
Langt fra topniveau
Ifølge analysen ville den danske beskæftigelse stige med 43.000 personer, hvis danske unge var lige så hurtigt ude i job, som eksempelvis hollandske unge.
Chefkonsulent i SMVdanmark, Thomas Gress, peger på, at, trods en stærk højkonjunktur de senere år, er de unges beskæftigelsesgrad langt fra det hidtidige topniveau i 2008:
- Vi må spørge os selv, om vi er gode nok til at få de unge ud i job. Sandsynligvis kan vi lære noget af andre lande, hvor de i langt højere grad er på arbejdsmarkedet, siger han.
Andelen, der modtager Statens Uddannelsesstøtte, SU, er steget med omkring en tredjedel siden 2008. I Holland og Schweiz er andelen af unge, der tager en lang videregående uddannelse, lige så høj som i Danmark, men alligevel er de unge i de to lande markant mere på arbejdsmarkedet end unge i Danmark.
Dyrt for skatteyderne
- I andre lande er de lige så godt uddannede som i Danmark, men de kommer bare hurtigere gennem uddannelsessystemet og i job, siger Thomas Gress.
Han peger på, at selv om uddannelse er positivt, så er det dyrt for skatteyderne, og virksomhederne må undvære vigtig arbejdskraft, hvis uddannelsestiden er for lang set i forhold til, hvad de unge lærer.
Og så lægger Thomas Gress hovedet på blokken med et kontroversielt forslag:
- Vi foreslår derfor blandt andet, at politikerne fjerner SU’en fra universiteternes kandidatdel, og erstatter den med mulighed for et lån. På den måde får de studerende et klart økonomisk incitament til at blive færdige, siger Thomas Gress.
Læring sker på arbejdspladsen
Han peger blandt andet på, at læring i høj grad også sker på arbejdspladsen, og henviser eksempelvis til erhvervsuddannelserne og at faglærte generelt set har en høj beskæftigelsesgrad både under og efter uddannelsen.
I stedet for at arbejde eller stifte familie er de 25-34-årige danskere i højere grad på SU, ledige eller på forskellige sygdomsydelser såsom sygedagpenge, ressource- eller jobafklaringsforløb.
Kvalitetsløft af erhvervsuddannelser
SMVdanmark foreslår også, at de såkaldte ’dimittend dagpenge’ reduceres til 7.500 kroner, og at der sættes et klart mål om, at en større andel af hver årgang opnår en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse med langt bedre mulighed for senere at uddanne sig til bachelor- eller kandidatniveau efter nogle års erhvervserfaring.
Desuden skal der foretages et grundlæggende kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne, så flere elever påbegynder og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, og at praksisfaglighed fylder langt mere i grundskolen, så eleverne introduceres til erhvervsuddannelserne.
FAKTA
Hvis de 25-34-årige danskere havde lige så stærk en beskæftigelsesgrad, som de 25-34-årige schweizere, ville beskæftigelsen være cirka 40.300 fuldtidspersoner højere.
Hvis beskæftigelsesgraden var den samme som i Holland ville beskæftigelsen være 43.500 højere.
Det svarer til en BNP-virkning på mindst 41,2 milliarder kroner (2022-niveau), eller 1,3 procent, og en saldovirkning på 9,0 milliarder kroner (2022-niveau).
