Davidsen løfter bundlinjen markantAdm. direktør Henrik Clausen fra Davidsens Tømmerhandel glæder sig over, at byggevarekæden har skabt et solidt fundament til nye investeringer.

Davidsen løfter bundlinjen markant

Efter et fremgangsrigt regnskabsår for 2017/2018 afsætter den familieejede, sønderjysk byggemarkedskæde nu millioner til digitale løsninger og ekspansion

Efter et år med hovedfokus på at sikre et stærkt, økonomisk fundament for de 13 fysiske byggemarkeder og webshoppen, der betjener både private og professionelle, går sønderjyske Davidsens Tømmerhandel styrket ind i 2019.

Det dagsaktuelle regnskab for 2017/18 viser en fremgang i omsætningen til 1,853 mia. kr. mod 1,8 mia. kr. året før. Resultatet før skat er løftet fra 18 til 51 mio. kr. i 2017/18.

- Tallene afspejler indsatsen for at styrke vores økonomiske fundament det seneste år. Vi har solgt flere ejendomme fra og reduceret vores varelagre for at frigøre kapital til kommende investeringer. Målet har været lønsom vækst, og det har vi nået. Blandt andet fordi vi har haft solid fremgang i salget på erhvervsmarkedet og fordi, vores medarbejdere har ydet en kæmpe indsats. Vi har en ambition om fortsat at vokse forretningen, og det seneste år har vi skabt et solidt fundament til nye investeringer, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Davidsens Tømmerhandel A/S.

Modregnet engangsindtægter fra ejendomssalg realiserer byggemarkedskæden i 2017/18 et overskud før skat på 36 mio. kr. Det er en fordobling fra året før. For året 2019 forventer Davidsens Tømmerhandel et højere aktivitetsniveau og et resultat før skat på linje med årets resultat ekskl. salg af ejendomme.

Ekspansion på erhvervsmarkedet
Ifølge Henrik Clausen fortsætter ledelsens fokus på at automatisere og øge effektiviteten. Men nu sættes der også fart på investeringer med et anseeligt millionbeløb, som skal styrke tilstedeværelsen på det vigtige erhvervsmarked og føre til udvikling af nye, digitale værktøjer til håndværkere.

- En af vores kerneværdier er vores evne til at være tæt på og forstå kunderne. Det er kvaliteter, vi skal holde godt fast i samtidig med, at vi udvikler og udbygger vores forretning til nye dele af landet. Så vi skal være dygtige til at holde fast i alt det, vi gør rigtig godt, samtidig med, at vi skaber en balanceret udvikling for virksomheden. Og så skal vi fortsætte de forbedringer af logistikken og fleksibiliteten over for kunderne, som vi har sat i værk og blive endnu bedre til at udnytte stordriftsfordelene i vores centrallagre, forklarer han.

Vil udvikle nye digitale værktøjer
Sideløbende med ambitionerne om ekspansion på erhvervsmarkedet i nye dele af landet sætter ledelsen millioner af til udvikling af digitale værktøjer, der hjælper erhvervskunder til f.eks. lettere varebestilling, administration og projektstyring.

- Digitalisering er et vigtigt område i byggeriet. Der er ingen tvivl om, at digital teknologi for mange vil blive afgørende for konkurrenceevnen fremover. Derfor ser vi gode muligheder for, at vi ved at udvikle nye og let anvendelige digitale værktøjer kan hjælpe kunderne til at effektivisere den daglige drift og opgavestyring. Så det er et område, vi vil investere betragteligt i de kommende år, og som vi forventer os meget af, siger Henrik Clausen.

-los

6/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger