De lytter mere, når det er Bam-Bus som taler
Selv om Bonava har en stærk sikkerhedskultur, er de glade, når Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus) kigger forbi. For de ser tingene med nye øjne, og folkene på pladsen lytter mere til deres ord
- Husk nu brillerne!
- Selvfølgelig, jeg skal se med øjnene mange år endnu, lyder svaret kækt fra en storsmilende ungersvend, der er ved at starte op ved indgangen til en bolig.
Det er dog ikke mere selvfølgeligt end, at han et øjeblik efter ses gående rundt og spørge, om der er nogle, der har set et par sikkerhedsbriller.
Den venlige påmindelse om brillerne kommer fra Niels Erik Danielsen, der er rullende konsulent i Byggeriets Arbejdsmiljøbus(Bam-Bus). Han har været på byggepladsen Toppen1 lige uden for Roskilde flere gange. Her har Bonava siden juni 2016 været i gang med at opføre 38 Svanemærkede rækkehuse i tæt lav bebyggelse med fælles frugthave.
De skal aflevere de sidste huse i december, og efter den våde sommer, der har drillet med oversvømmede adgangsveje og monteringen af de færdige tagkassetter, er de hårdt presset på tiden.
Ser det med nye øjne
Men det får dem ikke til at slække på sikkerheden. For Bonava, der med 1.700 ansatte i otte lande udspringer af NCC, stiller store krav til arbejdsmiljøet. Og her gør det ingen forskel, at de lidt usædvanligt både er bygherre og har byggeledelsen overfor de cirka 30 forskellige underentreprenører, der er på byggeriet.
Hver morgen får alle nye på pladsen sikkerhedsinstruktion om værnemidler, færdsel og førstehjælpsstationer samt et adgangsmærkat til tøjet med ordene. ’Sikkert arbejdsmiljø - godkendt 2016/17’. Og hver torsdag går de en såkaldt ’mønsterrunde’ på byggepladsen, hvor observationerne markeres med rød, gul eller grøn, hvor det første skal udbedres med det samme. Og de er konsekvente.
- Vi har lige fået ryddet op på pladsen, der var simpelthen for rodet og for stor en risiko for snubleskader. Vi gav underentreprenørerne besked på, at hvis der ikke blev ryddet op, blev det for deres regning, og da de trods nogle dages frist ikke fik det gjort, fik vi nogle ude fra til at gøre det, fortæller Arno W. Schou, der er projektleder på byggeriet.
På spørgsmålet, hvad de egentlig skal med Bam-Bus, når de godt kan selv, smiler han.
- Vi gør meget og synes måske nogle gange, at vi har skabt verdens bedste arbejdsmiljø, så er det godt, at Bam-Bus kommer udefra. De ser det hele med helt nye øjne, for der er jo altid et eller andet. Det betyder, at vi aldrig går i stå. Desuden er fordelen, at folkene lytter mere, når der kommer en udefra, i forhold til os som de går op og ned af til dagligt.
- Fordelen ved Bam-Bus er, at folkene lytter mere, når der kommer en udefra, i forhold til os som de går op og ned af til dagligt.
En god løsning
Arno W. Schou fortæller, at han ser Bam-Bus som en sparringspartner, som også hjælper til, når der er konkrete udfordringer. Det var der med stilladserne, fordi der skulle 200 mm isolering uden på facaderne, hvorefter de skulle pudses op. Det betød, at stilladserne måtte flyttes undervejs, så afstanden ikke blev for stor. Det var stilladsfirmaet naturligt nok ikke begejstrede for, så der var Niels Erik Danielsen med inde over. Og så var der indgangene til boligerne med ’sokkelufterne’, som folk kunne snuble i, når de skulle bære materialer ud og ind. Her bød Niels Erik Danielsen ind med en trælle af komposit, der er let at flytte rundt på, fordi den kun vejer 11 kilo trods sine mere end to meter.
- Det var en rigtig god løsning, som vi så er ved at udvikle lidt med en elefantrist i den ene ende, fordi vi er så langt fremme i byggeriet, at vi ikke kan have, at folk slæber en masse grus ind på de nye parketgulve.
Men når I og mange andre har så meget fokus på sikkerhed, hvorfor sker der stadig så mange ulykker i byggeriet?
- Nogle gange er det måske en misforstået god vilje overfor firmaet, for der er travlhed, og der skal præsteres, og mangler hjelmen så tænker man måske i farten, at der sker nok ikke noget ved, at jeg lige smutter derover. Derfor prøver vi også mere og mere at få skrevet tingene ind i kontrakterne, så vi får sendt et klart signal til underentreprenørerne. Vi prøver også guleroden. Får vi 50 henvendelser på nærved-ulykker, så sætter vi en pølsevogn op som belønning, og oplever vi en uge, hvor alle bruger deres værnemidler, så er der morgenbrød.
- Det er skønt at Bonava ikke er ligeglade med sikkerheden. Vi vil jo alle gerne hele hjem til vores kone og børn, siger tømreren Rene M. Jensen
Kravene er til vores fordel
Tømreren Rene M. Jensen fra Nordic Floor er ved at lægge stavparketgulv i ask på førstesalen i en af boligerne. Han har det fint med, at Bonava stiller høje krav til sikkerheden på pladsen.
- Det er skønt, at de ikke er ligeglade. Og det er kun til vores fordel, at de er om sig. Vi vil jo gerne alle sammen hele hjem til kone og børn, siger han og fortæller, at han ofte tænker på arbejdsmiljøet i løbet af en arbejdsdag.
- Inden jeg blev tømrer, har jeg arbejdet i ti år med at sætte betonelementer op, så der lærte jeg at passe på, og det er ikke forandret. I dag er det så mere støv og støj, hvor jeg for eksempel altid har mit høreværn i nærheden.
- Der er sket meget. For 20 år siden skulle ingen komme og fortælle os, at vi skulle tage hjælm på, så havde vi læsset bilerne og var kørt, fortæller Gert Hansen.
Kulturen er forandret
Pludselig lyder der et brøl. Det er Gert Hansen, der har rejst sig i minigraveren og står med hele overkroppen ude af førerhuset, mens han vifter vildt med sikkerhedshjelmen og spørger en af hans folk på pladsen, hvor han egentlig tror, han er henne?
Inden han med et opgivende grin sætter sig tilbage og mumler, at det koster kage som straf. Som formand og maskinfører for Brdr. K. Hansen går han meget op i, at de passer på hinanden, og at man spørger, hvis man er i tvivl, så der ikke opstår fejl og farlige situationer.
- Der er ikke noget, der hedder dumme spørgsmål, og der er sket meget med opmærksomheden omkring sikkerhed. Hvis der var nogle, som for 20 år siden havde krævet, at vi tog hjelme på, så havde vi læsset bilerne og var kørt.
- Men det må heller ikke gå over gevind. Det oplever jeg på nogle pladser, hvor det er et krav, at alle skal bruge briller og gå med hagerem. Det duer ikke. Man skal kun bruge værnemidler, fordi der er behov for det. Det andet giver ingen mening, og man mister respekten for det.
- Der er helt klart store forskelle på sikkerhedskulturen hos vores underentreprenører og det er ham, der svinger pisken, der sætter kursen. For siger han, de skal, så gør folk det også, fortæller byggeleder og sikkerhedskoordinator Emil Enna.
Nogle til at svinge pisken
Og spørger man Gert Hansen, så handler det, om man har en formand, eller sjakbajs, der har styr på sikkerheden og håndhæver den. For ellers sker tingene ikke. Og det er Emil Enna fra Bonava enig i. Han er byggeleder og sikkerhedskoordinator
- Der er helt klart store forskelle på sikkerhedskulturen hos vores underentreprenører og rigtig meget medløb. Derfor er det ham, der svinger pisken, der sætter kursen for sikkerheden. For siger han, de skal, så gør folk det også.
- Jeg oplever, at der bliver fokuseret meget mere på arbejdsmiljø og sikkerhed i dag, men at der ind imellem kan være lidt langt til handling, siger Niels Erik Danielsen fra Bam-Bus.
Niels Erik Danielsen mener også, at det meget handler om, at der er nogle personer på pladsen, der tør tage ansvar i stedet for at sende aben videre til andre, og at der er økonomi til det.
- Jeg oplever, at der bliver fokuseret meget mere på arbejdsmiljø og sikkerhed i dag, men at der ind imellem kan være lidt langt til handling. Så selv om man mange steder gør det rigtig godt, må vi også erkende, at antallet af arbejdsulykker stort set er det samme som for 30 år siden. Hvis det tal for alvor skal ned, må der mere konsekvens til. For eksempel gøre op hvad det koster og få prisen med i udbudsmaterialet, så der er afsat midler til det i projektet. For sikkerhed er hverken noget, man kommer sovende til eller får gratis.
Tekst og foto: Johannes H. Nørgård
Selv om der bliver fokuseret rigtig meget på sikkerheden rundt om på landets byggepladser, viser Arbejdstilsynets tal, at der faktisk sker flere arbejdsulykker i dag end i 2012
Flere ulykker end i 2012
Ifølge tal fra Arbejdstilsynet så har der de sidste fem år ikke været noget nævneværdigt fald i antallet af arbejdsulykker i byggeriet. Hverken når det gøres op i absolutte tal eller i forhold til antal beskæftigede. Tværtimod var antallet af ulykker større end i 2012.
Anmeldte arbejdsulykker:
2012: 4.539
2013: 4.703
2014: 4.590
2015: 4.447
2016: 4.880
Anmeldte ulykker pr. 10.000 beskæftigede:
2012: 296
2013: 301
2014: 298
2015: 294
2016: 314
Læs hvordan en APV, arbejdspladsvurdering og en peronalehåndbog også kan hjælpe dig til et bedre arbejdsmiljø
