De unge gider ikke erhvervsuddannelserne: Bred bekymring for byggeriets fremtid
Færre unge vælger at søge ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er en meget ærgerlig udvikling, og tiden for velmenende snak er for længst forbi, er holdningen blandt nøgleaktører i byggeriet
Af Daniel Christensen
Det går den forkerte vej med antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne. I år har 19,4 % af eleverne i 9. og 10. klasse valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, hvilket er 0,6 % lavere end sidste år. Tekniq Arbejdsgiverne finder tendensen bekymrende, fordi der bliver brug for flere faglærte i fremtiden.
- De nye tal viser, at vi stadig har en stor udfordring foran os med at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er bekymrende - især i betragtning af den store mangel på faglærte, som virksomhederne allerede oplever i dag. Det er afgørende, at vi investerer i at styrke kvaliteten af vores tekniske og grønne erhvervsuddannelser, så vi i fremtiden kan tiltrække flere unge til at forfølge en karriere som for eksempel smed, industritekniker, vvs’er eller elektriker, siger Tina Voldby, der er underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Netop behovet for mere kvalitet på erhvervsuddannelserne har Tekniq Arbejdsgiverne for nylig adresseret i et debatindlæg i Avisen Danmark. En af pointerne i indlægget er, at investeringerne skal ske på en klog måde, så man bevarer et bredt net af grundforløbsskoler, men samtidig styrker hovedforløbsskolerne ved at samle dem. På den måde vil man sikre større hold, tidssvarende udstyr og undervisere, der er opdaterede på den nyeste faglige viden.
Konsekvenser for virksomheder og samfund
Det er ifølge Tina Voldby helt nødvendigt at få vendt udviklingen og få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne, så der også i fremtiden er kræfter til at løfte de udfordringer, samfundet står overfor.
- Den lave søgning til erhvervsuddannelserne har ikke kun konsekvenser for virksomhederne, men også for samfundet som helhed. Vi har brug for dygtige faglærte for at imødekomme udfordringerne med den grønne omstilling. Derfor er det afgørende, at vi ændrer opfattelsen af, at de akademiske uddannelser er finere end erhvervsuddannelserne. I fremtiden får vi brug for færre akademikere og flere med en erhvervsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at vi styrker attraktiviteten af erhvervsuddannelserne, siger hun.
Til sammenligning har 72,6 % af 9. og 10. klasse-eleverne i år søgt ind på en gymnasial ungdomsuddannelse.
Antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne har ligget omkring 20 % gennem en længere årrække.
Ikke godt nok
Hos Dansk Håndværk er direktør Morten Frihagen mildt sagt heller ikke imponeret over udviklingen i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne
– Det er ikke godt nok. Analyser har i årevis vist, at samfundet har behov for, at hver tredje unge får en faglig uddannelse, hvis vi skal klare fremtidens udfordringer. Der skal ske en opstramning i folkeskolen – og det skal ske nu. Der skal gøres mere for det praktiske, så status for fag som håndværk og teknik løftes. Samtidig skal eleverne have større mulighed for at lære, hvordan en arbejdsplads i det virkelige liv fungerer, understreger Morten Frihagen.
Han henviser til den seneste fremskrivning af antallet af faglærte fra Dansk Håndværk, der viser, at antallet af faglærte, der står til rådighed på arbejdsmarkedet, vil falde med 81.000 personer frem mod 2032. Håndværkerne vil mangle 5700 faguddannede, og af dem vil næsten halvdelen være tømrere og murere. Problemet skærpes yderligere af, at der over de kommende år vil opstå en regional skævhed i antallet af nyuddannede faglærte på op mod 10 % mellem landsdelene fra Nordjylland til Østsjælland.
– Det er ikke nok, at politikerne år efter år erkender, at resultaterne udebliver og lover forbedringer. Folkeskolen er kerneproblemet, fordi de unge ikke inspireres til andet end at fortsætte den boglige vej i gymnasiet og kun får flygtige indblik i værdien af praktiske færdigheder og glæden ved skabende arbejde som eksempelvis håndværker. Virkeligheden skal ind i folkeskolen nu – både fagligt, kontaktmæssigt med omgivelserne og via lærernes faglige fokus. Og det haster, siger Morten Frihagen.
Når der hvert år uddannes 10 % for få med en faglig uddannelse, vokser udfordringen år for år. Selv hvis problemerne i folkeskolen løses nu, vil det tage flere år, før effekten viser sig, fordi der går flere år, fra de unge starter på erhvervsskolerne, til de reelt udgør en del af arbejdsstyrken ude i virksomhederne.
– Sagens kerne er, at vi har brug for langt flere dygtige unge, hvis vi skal kunne realisere de mange teoretiske muligheder i den grønne omstilling. Samtidig skal der være klassiske håndværkere nok til at vedligeholde boliger, erhvervsbygninger og de andre fysiske omgivelser, hvis vi ønsker at bevare det samfund, vi kender, siger Morten Frihagen.
Færre elever giver fyringer
Den seneste opgørelse af årets søgetal til ungdomsuddannelserne giver også bekymrede miner i Danske Byggecentre.
- Vi ser en stigende efterspørgsel på faglært arbejdskraft i byggebranchen, og derfor er det bekymrende at se, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne falder. Vi har også brug for flere dygtige og veluddannede faglærte for at kunne levere på den grønne omstilling, siger adm. direktør Palle Thomsen.
I Danske Byggecentre frygter man, at udviklingen peger mod en ond spiral af stadig færre elever og færre midler til at ansætte og fastholde undervisere på erhvervsskolerne.
- Vi ser, at erhvervsskolerne må afskedige undervisere, fordi antallet af nye elever falder. Derfor frygter vi, at vi er på vej i en ond spiral, hvor udviklingen kun går en vej, siger Palle Thomsen, der mener, at en del af løsningen er flere midler til erhvervsskolerne.
- Skolerne har brug for flere midler til at vende udviklingen. Vi har i Mattias Tesfaye (S) fået en faglært minister, der lykkes med at tale faglært arbejdskraft op, men søgetallene understreger, at snak alene ikke er nok, siger Palle Thomsen.
