Den danske klimaindsats halter langt bagudIfølge regeringens Basisfremskrivning 2018 skulle Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser i 2018 have været 46,4 millioner ton CO2. Men tallet var reelt 51,9 millioner ton CO2, viser nye tal.

Den danske klimaindsats halter langt bagud

Nye klimatal viser, at danskernes udledning af CO2 er højere end forventet. Derfor er der ifølge Tekniq Arbejdsgiverne brug for en stærkere indsats for at få erhvervsliv og boligejere til at energirenovere

Danskernes udledning af CO2 var i 2018 cirka 5,5 millioner ton højere, end regeringen havde forudset. Det viser nye tal fra Energistyrelsen. Tal, som klimaminister Lars Christian Lilleholt selv kalder 'ikke tilfredsstillende'.

Samtidig er det ifølge brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne tal, som understreger, at der er brug for at skrue op for tempoet i den grønne omstilling.

- Bygninger står for omkring 40 procent af det samlede danske energiforbrug og rummer et enormt potentiale for energieffektiviseringer, som kan reducere CO2-udledningen drastisk. Men vi ved desværre, at boligejerne tøver med at omsætte de grønne ambitioner til handling,”siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Boligejere mangler en gulerod
Han anerkender, at regeringen har gennemført en række gode initiativer, der hjælper den grønne omstilling på vej. Det gælder eksempelvis lempelsen af afgiften på elvarme og indførelsen af teknologineutrale udbud. Men energieffektivisering er stærkt underprioriteret i den danske indsats, og skal målene for den grønne omstilling nås, er der brug for at gøre energieffektivisering til en folkesag.

- Når det gælder danske boligejere, så er økonomien den altoverskyggende faktor for lysten til at investere i energirenoveringer af boligen. Men uanset det faktum er politikerne tilbageholdende med at give tilskud til energirenoveringer. Hvis vi skal omstille til grøn energi på den mest omkostningseffektive måde, er det nødvendigt at få mere skub i energirenoveringerne af bygningerne, siger Simon O. Rasmussen og uddyber:

- Der er brug for, at man fra politisk hold opstiller langsigtede, stabile rammer for sådanne tilskudsmuligheder, for så kan danskerne føle sig trygge ved at investere i eksempelvis solcelleanlæg eller varmepumper, uden at tilskudsmulighederne pludselig ændres eller fjernes, efter anlæggene er blevet sat op, siger Simon O. Rasmussen.

Boligjobordning skal understøtte grøn omstilling
Samtidig anbefaler han, at politikerne kigger nærmere på sammensætningen af Boligjobordningen, så også den kan være med til at understøtte den grønne omstilling.

- Hvis ordningen for alvor skal have grøn betydning, er det nødvendigt, at den ikke kun omfatter arbejdsløn, men også materialer, og at den dermed i endnu højere grad har fokus på at lette omkostningerne for dem, der ønsker at investere i vores fælles grønne fremtid, siger Simon O. Rasmussen.

10/4 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger