Det startede med en donation på en million gule mursten
Aarhus Universitet er kendt for sine mange bygninger i gul tegl, som får det ikoniske campusområde til at fremstå som en harmonisk, ensartet bygningsmasse. Men nærlæser man historiebøgerne, fremgår det, at de gule mursten var lidt af en tilfældighed
Af Tine Maria Kristiansen
I dag står Aarhus Universitet som et af dansk modernismes hovedværker. Blandt andet derfor er de gule bygninger i starten af september blevet indstillet til fredning sammen med de omkringliggende parker – Universitetsparken og Vennelystparken.
Går fredningen igennem står det til at blive Danmarks hidtil største samling af fredede bygninger og landskabsarkitektur.
I indstillingen fra Det Særlige Bygningssyn fremhæves især, hvordan bygninger og bygningsdele er udformet og formgivet, så de indgår i en samlet helhed.
Blandt andet skriver man, at arkitekturen spænder over en lang byggeperiode, ’hvor det grundlæggende bygningsmæssige koncept - gule murstensfacader og tegltage - fastholdes med imponerende konsekvens’.
Gule mursten
Gule tegl var dog i starten af 1930’erne, hvor man murede de første sten til det aarhusianske universitetsbyggeri, et noget atypisk materialevalg. Julian Weyer, som er partner i C.F. Møller Architects, forklarer, at man på det tidspunkt anså gule mursten som et sekundært produkt, der ikke var nær så fint som røde mursten.
- Ser man på huse fra starten af 1900-tallet, som ligger omkring store brokvarterer, er der oftest røde tegl ud mod gadens facade, mens man har brugt gule tegl ind mod gården.
Ifølge Julian Weyer skyldes det, at røde mursten var dyrere at producere.
- Sådan er det ikke længere. Meget har ændret sig i vores fremstillingsprocesser, og gule tegl er derfor mere udbredte i dag, end de var dengang, siger han og tilføjer, at universitetsbyggeriet efterfølgende også har været med til at løfte traditionen med gule mursten frem.
1 mio. mursten i gave
Bladrer man videre i historiebøgerne, vil man også kunne læse, at det var lidt af en tilfældighed, at man endte med at opføre det nu ikoniske murstensbyggeri i gule tegl.
I 1931, da arkitektkonkurrencen blev udskrevet, var det et kriterie, at universitetet skulle være billigt. Materialerne blev derfor bestemt ud fra de midler, man kunne få fra private donorer. Heriblandt 1 mio. gule mursten fra De Jyske Teglværker.
Aarhus Universitet har flere underjordiske passager, som alle er muret op med gule mursten. Den sidst tilkomne går fra den gule campus og under Nørrebrogade til den nye røde Campus kaldet Universitetsbyen. Foto: Julian Weyer.
De gule tegl var således ikke fra start tegnet ind i arkitekten C.F. Møllers oprindelige konkurrenceforslag. Senere har han dog udtalt, at benspændet, som økonomien og de tildelte materialegaver forårsagede, i sidste ende gjorde det muligt at arbejde med ’en så stilfærdig murstensarkitektur’ gennem alle årene.
C.F. Møller døde i 1988. Men helt frem til i dag har man fastholdt at opføre gul murstensarkitektur indenfor universitetsparken. Det sidst opførte byggeri er Skou-bygningen fra 2018, som er placeret på hjørnet af Vennelyst Boulevard og Høegh-Guldbergs Gade.
Detaljer bag facaden
Selvom Aarhus Universitets gule bygninger ved første øjekast virker meget homogene, fortæller Julian Weyer, at der stadig er detaljeforskelle, som afslører, hvilken tid de forskellige bygninger er opført i.
For eksempel forsøgte man under besættelsen at forsinke byggeriet af universitetets hovedbygning, så Gestapo, der dengang allerede havde overtaget kollegiebygningerne, ikke kunne rykke ind.
- Man vidste, at i dét øjeblik byggeriet var færdigt, kunne det misbruges til andre formål. Derfor gjaldt det om at trække processen i langdrag, og det bærer hovedbygningen tydeligt præg af, forklarer Julian Weyer.
Det åbenbarer sig især i interiøret, hvor man kan se, at der er gået meget tid med bearbejdning og detaljeringen, uddyber han.
- Et fint eksempel er, måden akustikken er lavet på i aulaen. Her er lavet en masse små forskydninger og hulrum i væggenes gule murværk, som absorberer bestemte frekvenser og giver en akustisk brydning i salen. Det er en utrolig omstændig måde at regulere akustikken på, men det er også meget smukt og unikt for rummet. Og noget der har krævet lang tid − både at udtænke og at udføre.
Samtidig kan tidens spor også ses i måden, man har valgt at opmure døre- og vinduespartierne i hovedbygningen. Under krigen var der nemlig materialemangel på blandt andet stål, hvorfor man begyndte at lave murede stik over større glaspartier i stedet for ståloverlæggere. Ifølge Julian Weyer er sådanne detaljer endnu et eksempel på den pragmatiske måde, man har brugt de forhåndenværende materialer, man har haft til rådighed under opførelsen.
Røde mursten på den anden side af Nørrebrogade
Historien om Aarhus Universitets murstensbyggeri stopper imidlertid ikke inden for universitetsparkens egne grænser. For i takt med at institutionen har vokset sig større gennem årene, er der kommet mange nye bygninger til.
Bevæger man sig væk fra det gule campusområde og over på den anden side af Nørrebrogade, finder man eksempelvis et lignende murstensbyggeri – blot i røde tegl − som tilsvarende er tegnet af C.F. Møller.
Disse nabobygninger er opført efter krigen i perioden 1950-1954 og husede i mange år Aarhus Kommunehospital, indtil Aarhus Universitet i 2019 overtog dem og begyndte at transformere området til en ny campusby med både universitets- og forskningslokaler, samt 132 nye studieboliger.
I hovedbygningen er døre- og vinduespartierne lavet med murede stik. Foto: Julian Weyer.
De første bygninger i ’Universitetsbyen’ tog man i brug tidligere i år, hvor der i den forbindelse også blev åbnet en ny underjordisk passage, som er tegnet af C.F. Møller Architects. Julian Weyer fortæller, at man her har valgt at lege med en transition fra den gule til den røde campus.
- Helt bogstaveligt kommer det til udtryk ved et fletmønster på tunnelens murværk, som binder de to campusområder sammen. Passagen starter med at være gul på den ene side, hvorefter den gradvist bliver mere rød, jo længere man kommer over mod den anden side, siger han og afslutter:
- På den måde bygger vi videre på traditionen med de gule tegl, samtidig med at de, som går eller cykler igennem, oplever et farveskifte, når de bevæger sig mellem den gule og den røde murstensstensverden.
