Det store Storebæltsrøveri fortsætter trods borgerforslag
Storebælt er blevet en økonomisk malkeko for politikerne. Borgerforslag om at gøre det gratis eller meget billigere at køre over Storebælt er dødfødt. Politikerne har fået øje på indtægterne, som bruges på alt muligt andet
Af Dan Bjerring
Storebæltsbroen er den eneste vejstrækning, hvor man i Danmark skal betale en ekstra afgift for at benytte vejstrækningen. Tidligere gjaldt det også Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund, men den har fra årsskiftet været gratis at benytte.
Da Storebæltsforbindelsen blev politisk besluttet, var det et klart løfte fra politikerne, at når den var tilbagebetalt, skulle det kun koste vedligeholdelsesudgifterne at køre over. Og da broen har været en overvældende gigantisk succes, har broens indtægter allerede betalt anlægsomkostningerne.
Problemet er, som det var frygtet fra begyndelsen, at politikerne har fået øje på, at Storebæltsforbindelsen kan bruges som økonomisk malkeko fra bilisterne, og derfor går indtægterne IKKE til broen, men i statskassen.
I et Borgerforslag om at gøre det gratis at køre over broen, peges der på, at bilisterne allerede betaler en ’grøn ejerafgift’ som dækker for vedligehold og reparation af vejnet og broer. Forslagsstilleren Bent Thodsen fra Nordjylland påpeger, at anlægsudgiften for Storebæltsbroen var 26 mia. kr., og indtil dato har bilisterne betalt mere end 43 mia. kr. i broafgifter.
Stor opbakning
Forslaget fra Bent Thodsen har fået usædvanlig stor opbakning i befolkningen, og de 50.000 underskrifter, der kræves for at få et borgerforslag behandlet i Folketingssalen, blev indhentet på kun tre uger.
Bilisternes organisation, FDM, accepterede fra begyndelsen brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen, fordi der var tale om et dyrt projekt, og at bilisterne jo sparede penge til færgeoverfarten.
Til gengæld var det også en klar forudsætning for støtten fra FDM, at brugerbetalingen skulle falde bort, når broen var betalt.
Men politikerne har allerede flere gange forgrebet sig på indtægterne fra Storebæltsbilisterne. Senest i forbindelse med infrastrukturplanen, der blev præsenteret sidste år med et bredt politisk flertal.
Det betyder, at der frem mod 2035 fjernes yderligere næsten otte mia. kr. til finansiering af anden infrastruktur. Kun 475 mio. kr. af de 2,6 mia. kr. i indtægterne fra bilerne, bruges på at afdrage gælden. Resten bruges på alle mulige andre projekter.
Ren tilståelsessag
Og i hvert fald én af politikerne er ærlig i forhold til at erkende, at Storebæltsforbindelsen er blevet en sand pengemaskine for statskassen.
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, erkender over for ’Mester og Svend’, at der allerede er fjernet langt over ti mia. kr. fra Storebæltsforbindelsen, og at det forlænger tilbagebetalingstiden:
- Hvis vi fortsætter med at tage flere penge ud af den, vil Storebæltsforbindelsen være betalt tilbage i 2034. Det har vi gjort med åbne øjne for at få penge til infrastruktur rundt om i landet, og de penge har gavnet. Så kan de, der kører over forbindelsen, selvfølgelig brokke sig over, hvorfor man ikke har gjort det gratis i stedet for. Men der skal de huske på, at de får passagerne til halv pris i forhold til dengang, der var færger, og de skal ikke vente et minut på at komme over. Så man får meget for pengene, men vi har da planer om at sænke prisen på Storebælt yderligere i takt med, at der bliver plads til det i økonomien, siger han til Mester & Svend.
Han åbner i øvrigt for, at hvis det besluttes at etablere yderlige en fast forbindelse mellem Vest- og Østdanmark, Kattegatforbindelsen, kunne det overvejes at slå økonomien for de to forbindelser sammen:
- Det er en mulighed. Det er jo forbundne kar, når vi får sådanne to parallelle forbindelser. Så det er en af mulighederne, at man laver en langsigtet økonomisk finansiering på den måde. Men det vil jeg endnu ikke tage stilling til. Nu skal vi først se forundersøgelsen, siger Venstres transportordfører.
Skaber konkurrenceforvridning
Ikke mindst mange håndværkervirksomheder har peget på, at Storebæltstaksterne virker som en økonomisk barriere mellem Øst- og Vestdanmark.
Virksomheder på eksempelvis Vestsjælland konkurrerer ikke på lige fod med virksomheder på Fyn – og vice versa – da de skal lægge udgifterne til bropenge oveni deres tilbud.
Derimod kan virksomheder på Vestfyn og virksomheder i Østjylland frit konkurrere om deres respektive opgaver, fordi det er gratis at køre over Lillebælt.
Borgerforslag
Desværre for de mange danskere, der har skrevet under på Borgerforslaget, er der ingen udsigt til, at det bliver andet end en debat i Folketingssalen, og at det stemmes ned. Kun ganske få Borgerforslag er vedtaget – faktisk kun fem ud af 35:
- Forslag om sorgorlov, når man mister et barn på 0-18 år.
- Forslag om en dansk klimalov nu.
- Forslag om bedre fødsler – indførelse af rettigheder til fødende.
- Forslag om hurtig og rigtig hjælp til familier ved spædbarnsdød.
- Forslag om at bevare kræftbehandlingen af børn uændret på de nuværende fire lokationer i Danmark.
