DF afviser besparelser på erhvervsskolerDansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl vil opprioritere erhvervsskoler Foto: Carsten Lundager)

DF afviser besparelser på erhvervsskoler

Dansk Folkeparti havde på deres årsmøde i Herning sat fokus på erhvervsuddannelserne og indledte årsmødet med en lille film, hvor blandt andre en tømrer og en murer fortalte, hvorfor de har valgt netop den uddannelse

Af Dan Bjerring
Herning

- Vi går ind i finanslovsforhandlingerne med det ønske, at der ikke skæres ned på erhvervsuddannelserne, som regeringen ellers har foreslået. Der er noget selvmodsigende i på den ene side, som Dansk Folkeparti hele tiden har ønsket, at ville opprioriterer indsatsen for erhvervsuddannelserne, så vi får flere unge til at tage en erhvervsuddannelser, og at regeringen så på den anden side vil lave trecifrede millionbesparelser , siger Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl til BygTek.

Det har vi hørt før
BygTek peger på, at 'den melodi har Christiansborg spillet i mange år', men uden at der er sket nogen positiv udvikling:


- Det er præcis problemet, men vi må indse, at det et et langt og sejt træk, hvor vi ikke må stoppe op, fordi det virker svært. Tvært i mod må vi forstærke indsatsen. Vi har justeret på gymnasieområdet, og nu er det på tide at se på, hvordan vi får flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Det gør man ikke med store millionbesparelser, siger Kristian Thulesen Dahl.

Karakterkrav virker
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Arendtsen, erkender, at et af problemerne kan være manglende basiskundskaber fra folkeskolen:

- De kommer kun ind på en erhvervsuddannelse, hvis de har mindst karakteren '2' i dansk og matematik. Har de ikke det, kan de opkvalificere sig. Erhvervsskolerne mener, at niveauet er løftet, efter at der er indført karakterkravet. Folkeskolen er teoretisk anlagt, men mange lærer mere, når de får tingene i hånden. Derfor taler man også om at få flere praktiske fag ind i folkeskolen. Det er i sidste ende 'mor', der afgør, hvilken uddannelse, de unge vælger, og hun skal sige til de unge, at vil de tjene nogle penge, skal de tage en erhvervsuddannelse, siger Alex Arendtsen til BygTek.

16/9 2017