-Jeg har svært ved at se et sådant dogme om byggestop realiseret, alene afgrænsningen af, hvad der skal bygges og ikke bygges vil jo være udfordrende, siger Rasmus Brandt Lassen, branchedirektør, DI B

DI Byggeri: krav om byggestop vil have social slagside

Krav om byggestop vinder frem, men mindre nybyggeri vil have social slagside og gøre det svært at indfri samfundets velfærdsmål, fremhæver DI Byggeri

Af Kim Sejr, journalist

Kravet om byggestop vinder frem for at mindske klimabelastningen og øge bæredygtigheden.
Senest er en egentlig byggestopbevægelse blevet etableret 11. april med et krav om meget mindre nybyggeri, mindre nedrivning og meget mere restaurering, renovering og transformation.

- Vi mener, at byggestop er en afgørende del af den ambitiøse og ansvarlige grønne omstilling, som Danmark og byggebranchen skal igennem, siger en af initiativtagerne, arkitekt Signe Sand. 

Hun arbejder til dagligt hos ERIK arkitekter som rådgiver for grøn omstilling. Hun var tillige i 2020 modtager af Det Bæredygtige Element Personprisen. Hun fortsætter:

-Med de nye grænseværdier i bygningsreglementet for klimabelastning per kvadratmeter, skyder vi endegyldigt over vores CO2budget for Parisaftalens halvandensgrads målsætning.
Derfor er der ingen anden udvej end at bygge færre kvadratmetre, og ny forskning tyder på at det ligefrem skal være 80 % mindre, siger hun.

Dertil kommer, at et nyligt studie, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag, viser, at det ubetinget vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter.

Ifølge forskernes beregninger bør fire ud af fem nybyggerier sløjfes fra og med næste år.
Også fra Teknologisk Institut er der kommet udmeldinger fra Maria Preilev Hansen, forretningsleder for cirkulær økonomi. Hun efterlyser en begrænsning på nedrivning af byggeri, der er under 100 gammelt. Bekendtgørelsen om selektiv nedrivning, der trådte i kraft 1. juli 2024, er ifølge hende et skridt i den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt.

Stort behov for nybyggeri

Hos DI Byggeri har man sympati for selve intentionen bag byggestop-kravet, siger branchedirektør Rasmus Brandt Lassen.

-Vi er helt enige i behovet for mere vedligehold af bygningsmassen og meget mere energirenovering og her kan byggebranchen sagtens hjælpe til. Men det er jo lidt uklart, hvad der menes med et byggestop, og ikke mindst: hvem er det, som skal vurdere, hvilket byggeri, der ikke skal igangsættes, siger Rasmus Brandt Lassen og fortsætter:

- Der er jo f.eks. et akut behov for boliger. Alene i København vil der frem til 2030 være et behov for 15.000 nye boliger. Det er jo et reelt behov fordi, der er familier der efterspørger disse boliger og det behov kan ikke dækkes med renovering. Her er tale om en boligmangel, som kun nybyggeri kan dække. 

Undlader man at bygge nye boliger, vil det jo have nogle markante sociale konsekvenser. Det samme gælder byggeri af institutioner. Hvis det skulle sættes på pause, ville det give nogle alvorlige problemer i forhold til samfundets velfærdsmål, siger Rasmus Brandt Lassen.

Hvem skal bestemme

-Jeg har derfor svært ved at se et sådant dogme realiseret, alene afgrænsningen af, hvad der skal bygges og ikke bygges vil jo være udfordrende.

Desuden er det jo ikke ønskværdigt i forhold til den fortsatte innovation og udvikling i byggeri, der har brug for nye cases for at kunne optimere på alle værdikæder i byggeprocessen for at kunne bidrage til den grønne omstilling med klimaneutralitet som endemålet, siger Rasmus Brandt Lassen.