Ekstra kvadratmeter uden bøvl og byggerod ’Flexlivinghusene’ kan fås som råhus eller en helt færdigbygget løsning i størrelser fra 12 til 57 m2

Ekstra kvadratmeter uden bøvl og byggerod

Flexliving tilbyder ekstra kvadratmeter til dem, der mangler. Et færdigbygget hus dumper bogstavelig talt ned fra himlen fra en kran, så husejerne ikke skal spekulere over det besvær, der almindeligvis følger med en tilbygning

Af Daniel Christensen

Mange husejere mangler nogle ekstra kvadratmeter til eksempelvis et hjemmekontor, et gæsteværelse, et atelier eller en teenage-afdeling. En om- eller tilbygning kan let blive en omfattende affære og vil næsten uundgåeligt medføre en længere periode med masser af byggerod.

Derfor har firmaet Flexliving på Falster haft stor succes med et nyt koncept, der går ud på, at husejeren med en kran kan få leveret et færdigt lille hus direkte ned på en selvvalgt plads i haven.

Et ’flexlivinghus’ kan placeres hvor som helst på grunden. Husejeren kan selv bestemme størrelse, planløsning og udseende, og der kan også frit vælges mellem et råhus og en helt færdigbygget løsning, som er klar til indflytning.

Mere effektiv byggeproces indenfor
I alle tilfælde er det velisolerede småhuse med el og el-varme, og det eneste, der skal være klar på grunden, er nogle små punktfundamenter, som Flexliving på forhånd placerer og støber. Skal der være køkken og/eller toilet, er det dog også nødvendigt med vand- og kloaktilslutning.

Det giver en række fordele at lade den nye ’tilbygning’ blive bygget indendørs i varme og tørre haller. Byggeprocessen bliver mere effektiv og dermed også hurtigere og billigere; materialerne bliver ikke udsat for regn under byggeriet, hvilket eliminerer risikoen for fugtskader; og husejeren slipper for en masse byggerod på grunden.

Flexliving rådgiver og vejleder kunderne i alle faser af projektet med hensyn til størrelse, indretning, materialevalg, udseende og leverance af huset, ligesom firmaet tilbyder assistance med hensyn til de administrative opgaver og udfordringer med bebyggelsesprocenten på grunden og en eventuel byggetilladelse.

For godt til at gå til spilde
Flexliving blev etableret i 2018. Straks fra starten viste konceptet sig bæredygtigt, og lige siden har aktivitetskurven været stejlt opadgående.

- Vi overtog virksomheden i 2018, efter den tidligere ejer gik konkurs for anden gang. Oprindelig var det egentlig bare planen at smide penge i den eksisterende virksomhed, men da var løbet allerede kørt pga. dårlig administration. Men vi syntes, konceptet var for godt til at gå til spilde, så vi købte i stedet konkursboet og kørte det videre. Derfra er det kun vækstet uden nævneværdige bump på vejen, siger indehaver, Tonni Andersen.

I dag leverer Flexliving skræddersyede løsninger til husejere over hele Danmark, og virksomheden har netop indviet et nyt domicil med stor erhvervshal, tømrerværksted og administration samlet under ét tag. Denne markante udvidelse af pladsen betyder blandt andet, at der nu kan bygges mange ’flexlivinghuse’ på én gang.

- Vi solgte otte huse det første år, og året efter solgte vi 18. I år forventer vi at have solgt 22, når vi rammer årsskiftet. Og vi har allerede fået bestillinger på seks huse i 2022, siger Tonni Andersen.

22/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år