Energianlæg giver liv til byen

Energianlægget på Aarhus Ø er bevis på, at tekniske byggerier kan tilføre arkitektonisk værdi til byen uden at dominere omgivelserne

Aarhus vokser, og byen breder sig mod nord, vest, syd og udover markerne. Men byen vokser også mod øst og mod havet med den nye bydel, Aarhus Ø, og det betyder, at der skal tænkes anderledes, når der bygges tekniske anlæg

- Der sker meget på Aarhus Ø, og derfor ville vi skabe et hus, der er en del af byen - et levende hus, hvor den statiske teknik udstilles for offentligheden sammen med processerne, i stedet for at det lukker sig om sig selv, fortæller Lasse Sørensen, der er afdelingsleder for Forretningsudvikling hos AffaldVarme Aarhus under Aarhus Kommune Teknik og Miljø.

Eksempelvis kan man fra fortovene kigge direkte ind teknikbygningen og se de pumper og vekslere, som driver Aarhus grønne fjernvarme rundt i byen. Man kan også se de innovative havvandvarmepumper, som fortæller en helt ny historie om forsyningen i Aarhus - dén om, at vi er på vej mod energi uden skorstene. Fra fortovet kan man se ned i karret, hvor havvandet kommer ind og skaber en innovativ varme til aarhusianerne, og derudover kan man se skraldesuget og alt det andet, der er nødvendigt for at en by kan fungere, men som sjældent opleves.

Underspillet og åbent
Varmeværker er typisk et af de mest markante, tekniske byggerier. På Aarhus Ø har det derfor været et stort ønske at underspille bygningens fremtoning af hensyn til bydelens øvrige arkitektur:

- Arkitektonisk er energianlægget en fin bygning med en fin detaljering. Huset åbner sig markant mere op end mange andre af den her slags byggerier, men uden at bygningen råber for højt i forhold til omgivelserne. De tanker møder vi ikke ret tit, siger arkitekt hos Arkikon, Lars Thyboe Thorsen, der har realiseret projektet efter oplæg fra bygherrerådgiver.

Cowi er totalrådgiver og Rambøll er bygherrerådgiver på projektet.

Ikke bare en hyldevarer
Tankerne og visionerne bag det ambitiøse projekt falder fuldstændig i tråd med Arkikons DNA - nemlig at industribyggeri ikke bare handler om at pakke teknik funktionelt ind:

- Vi kan rigtig godt lide at arbejde med industribygninger. Fordi de skal rumme så meget teknik, har de nogle helt andre rumligheder, end man normalt arbejder med. Vi vil gerne skabe bygninger, der afspejler processerne, som foregår inde i huset samtidig med, at vi forholder os til omgivelserne, lyder det fra Lars Thyboe Thorsen.

Han uddyber:

- Industribyggeri skal ikke bare være rationelt, men må gerne have høj, arkitektonisk kvalitet, så byggeriet giver noget tilbage til byen og landskabet. Det er vores opgave at trække så meget kvalitet som muligt ud af opgaven. Industribyggeri er ikke bare hyldevarer.

Teknisk tilgang vil blive udfordret
Ifølge Sørensen står teknisk byggeri i en brydningstid, hvor der er brug for at tænke anderledes rent arkitektonisk - en tendens han ser bliver endnu mere udtalt fremover:

- Vi har tradition for at bygge tekniske anlæg ud fra praktiske overvejelser med teknikken i fokus. Pænt byggeri, men ikke arkitektoniske perler. Nu skal vi tænke anderledes og bygge tekniske anlæg i beboelsesområder, hvor jordarealerne er dyre, og hvor byplanlæggere og stadsarkitekter stiller store krav til, hvad der bliver bygget på grundene, siger han og konkluderer:

- Vores meget tekniske tilgang kommer til at blive udfordret, og vi skal indstille os på, at vi får brug for arkitekter på en anden måde, end vi har i dag. Vi er kommet rigtig godt fra start med det nye energianlæg på Aarhus Ø.

-kj