Energiministeren: Markedet skal i højere grad levere løsningerne
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt mener, at ’hvile-i-sig-selv-princippet’ i den nuværende energispareordning er et problem
Af Dan Bjerring
Christiansborg
TEKNIQ holdt torsdag en konference på Nationalmuseet under temaet ’ Hvordan skal fremtidens energispareordning indrettes?’ og blandt oplægsholderne var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Han kunne dog ikke bringe de store nyheder, fordi oplægget til forhandlingerne om en kommende energiplan endnu ikke er præsenteret.
Ministeren sagde dog blandt andet, at energispareindsatsen fremadrettes skal ’indrettes på en ordentlig måde’ og han fortsatte:
Nuværende ordning dur ikke
- Den nuværende ordning dur ikke. Vi er nødt til at tænke indsatsen forfra. Hvordan får vi mest muligt for pengene? Det kunne godt være en udbudsmodel. Mine tanker er i den retning, og indsatsen skal målrettes mere erhvervslivet. Der er mange udfordringer forbundet med den måde, hvor energispareindsatsen i dag er organiseret. Ordningen er i dag ganske dyr, og der er relativt mange fejl. Det bekymrer mig stærkt, men jeg mangler fortsat at lægge mig fast på, hvad det er for nogle modeller. Alle gode forslag modtages…
Vi skal holde EU-aftale
Lars Chr. Lilleholt understregede, at det på den anden side heller ikke nytter ’ingenting at gøre’:
- Vi skal ifølge EU-aftalen levere 1½ procent i energibesparelser om året, og den aftale skal Danmark leve op til. Derfor skal vi målrette indsatsen derhen, hvor vi får størst mulige effekter. I dag har vi en ordning, hvor det i vid udstrækning er de private husstande, der betaler for, at erhvervslivet får mulighed for at gennemføre energibesparelser. En meget stor del af pengene går til energieffektivitet i virksomhederne, sagde ministeren.
Hvile-i-sig-selv er et problem
Han slog fast, at han grundlæggende mener, at det er et problem, at den nuværende ordning bygger på et hvile-i-sig-selv-princip:
- Det betyder blandt andet, at omkostningerne risikerer at blive for høje. Samtidig har vi set nogle helt uacceptable eksempler på misbrug – blandt andet med tilskud til hulmursisolering. Rigsrevisionen jo været ude med kritik af ordningen, og det tager jeg meget alvorligt, sagde energiministeren.
Et stort dilemma
Der er også en debat, om det kan betale sig at gennemføre energibesparelser, eller om der skal bygges mere grøn energi. Til det sagde Lars Chr. Lilleholt:
- Det er et dilemma, fordi det er en relativt stor udfordring, at jo billigere, den grønne energi bliver, jo dyrere bliver det at gennemføre energibesparelser. Der handler det om at sikre, at den grønne omstilling, vi er i gang med, så at den vedvarende energi skal ud gøre 50 procent i 2030, foregår så omkostningseffektivt som muligt. Modellen skal skrues sammen på den rigtige måde, så vi blandt andet høster de lavest hængende frugter…
Danmark skal fasthold førertrøje
Ministeren pegede også på, at ’hvis Danmark skal fastholde sin førertrøje inden for energieffektivitet, er det ikke nødvendigvis klogt at forlænge verden med brædder og bare gøre, som vi altid har gjort’.
Ministeren ønsker ’stramme, men realistiske energikrav til nybyggeri og apparater, en omfattende informationsindsats og en tidssvarende model for tilskud til energibesparelser, og han løftede dog en del af sløret for målet med energiaftalen:
1. Markedet skal i højere grad levere løsningerne
2. Virkemidlerne skal målrettes potentialerne, så omkostningseffektiviteten kommer i højsædet, og der opnås størst besparelser for pengene.
3. Vi skal vi sikre en ordning, der er administrerbar.
