Energivenlige kommunale bygninger er hot op til kommunalvalg
Cirka halvdelen af vælgerne mener, at et af de vigtigste grønne prioriteringsområder i kommunerne er energi- og indeklimavenlige offentlige bygninger, viser ny undersøgelse
Socialpolitik' samt 'miljø og klima' er de vigtigste områder for vælgerne, når de skal sætte deres kryds til kommunalvalget den 16. november. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Electica har udarbejdet for Synergi. 45 %. af de adspurgte peger på 'miljø og klima' som et af de tre betydeligste emner, mens tallet er 46 for 'socialpolitik'.
Knap halvdelen mener, at et af de vigtigste grønne prioriteringsområder i kommunerne er energi- og indeklimavenlige offentlige bygninger. 52 % af vælgerne mener, at det i høj eller meget høj grad er vigtigt, at kommunen sørger for, at de offentlige bygninger får bedre energimærker.
Synergi-formand Bendt Bendtsen er enig i behovet for at få sat gang i energirenoveringer af kommunernes bygninger.
- Jeg er helt på vælgernes side her. Energirenoveringer sparer CO2-udledning, gør det billigere for kommunerne at opvarme og –lyse deres bygninger, og oveni hatten får vi tilmed et meget sundere indeklima. Det er på alle måder sund fornuft at gøre de offentligt ejede bygninger grønnere, og derfor er det paradoksalt, at der i dag ikke er krav eller mål om at spare på det kommunale energiforbrug. Jeg mener, at politikere har et særligt ansvar for at gå forrest i den grønne omstilling. Det gør man ikke med sorte, usunde bygninger, mener Synergi-formanden.
Stort potentiale i bygninger
Energirenoveringer fører først og fremmest til et lavere energiforbrug og dermed et lavere CO2-udslip. Det sparer f.eks. 500.000 ton CO2 frem mod 2030, hvis alle kommunale bygninger hæves med blot to energimærkninger, fastslår EA Energianalyse. Ofte fører energirenoveringer også til et langt bedre indeklima i de berørte bygninger. Hvert år er dårligt indeklima skyld i, at danskerne misser 465.000 arbejds- eller skoledage.
40 % af Danmarks samlede energiforbrug kommer fra vores bygninger. I den forbindelse har 7 ud af 10 kommunale bygninger et dårligt (D-G) energimærke. Derfor er netop den kommunale bygningsmasse et område, hvor der fortsat er masser af grønne, lavthængende frugter.
En gennemgribende bygningsrenovering lyder umiddelbart som en dyr omgang – men er det ikke på den lange bane. Ifølge Energistyrelsen vil årlige renoveringer på bare 3 % af kommuner og regioners bygninger – som EU-Kommissionen har foreslået - resultere i en årlig besparelse på en mia. kr. alene i driftsomkostninger.
Og er anlægsloftet i vejen, eller mangler kommunen de nødvendige økonomiske midler til investeringerne, er der hjælp at hente flere steder. Kommunen kan for eksempel hente penge til energirenoveringerne via ESCO-investorer, der står klar med både ekspertise og finansiering. Der er således både hjælp at hente og fornuftige argumenter for at renovere de kommunale bygninger.
- Det forestående kommunalvalg sammensætter 98 byråd, der får en stor del af ansvaret for, at kommunerne bidrager til den grønne omstilling - i første omgang frem mod målet i 2030, men også mod slutmålet om total klimaneutralitet i 2050. Nu har vi tal for, at vælgerne bakker op om energirenoveringer af landets skoler, plejehjem, daginstitutioner osv. Så mangler vi kun den politiske handling, siger Bendt Bendtsen.
Fakta om kommunale bygninger
- 7 ud af 10 bygninger har et dårligt energimærke (D-G) (Dansk Byggeri).
- 85 % af hele den eksisterende bygningsmasse vil stadig stå i 2050 (Velux Healthy Homes Barometer).
- Danskerne tilbringer 90 % af tiden indenfor (Velux Healthy Homes Barometer).
- To ud af tre folkeskoler har et dårligt (D-G) energimærke (Dansk Byggeri).
- Dårligt indeklima er skyld i, at børn hvert år ligger syge i 30.000 skoledage (Velux Healthy Homes Barometer).
- For hver krone, der investeres i energibesparelser i offentlige bygninger, kan der hives 1 krone og 30 ører hjem i sparede energiudgifter (DTU).
-dc
