Erhvervsskoler er dårlige til at samarbejde med SVM-erne
Der er store forskelle på erhvervsskolernes samarbejdsevner i forhold til ikke mindst SMV-erne
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er generelt store forskelle på virksomhedernes tilfredsheds med erhvervsskolerne i Danmark. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, der indgår som en del af Børne- og Undervisningsministeriets årlige virksomhedsundersøgelse.
Selv om mange virksomheder har et godt samarbejde med erhvervsskolerne, er det især, når det gælder samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, der bliver vurderet lavt.
Og der er en klar tendens til, at det er de mindre virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.
EUC Nordvest topscorer for murerfaget
Når man zoomer ind på de enkelte uddannelser, er forskellene store mellem institutionerne. Eksempelvis er EUC Nordvest topscoren inden for murerfaget med en gennemsnitlig score for virksomhedssamarbejde på 8,5 ud af 10 mulige. I den anden ende ligger U/Nord I Hillerød med en gennemsnitlig score på 6,2 på mureruddannelsen.
På uddannelsen som bygningsmaler kommer U/Nord i Hillerød til gengæld ud med en flot score på 9,0, mens gennemsnittet for AARHUS TECH lander på 6,7.
Et yderligere eksempel på store forskelle er inden for elektrikeruddannelsen, hvor topscoreren CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster - med en gennemsnitlig score på 8,5 ligger langt over Zealand Business College i Slagelse med en gennemsnitlig score på 5,6.
Forskellene er knap så store på anlægsgartneruddannelserne, hvor spændet er fra 6,1 til 7,9
Risikerer afvisning af lærlinge
I SMVdanmark er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over, at en del skoler får lave karakterer af de virksomheder, de samarbejder med, og han advarer om risikoen for, at
nogle virksomheder siger nej tak til at uddanne elever og lærlinge, hvis samarbejdet med erhvervsskolerne halter:
- Da vi i fremtiden får en massiv mangel på faglært arbejdskraft, er det meget ærgerligt, hvis samarbejdet er en sten i skoen, siger han.
Lær af de bedste
Han mener, at analysen først og fremmest skal hjælpe de skoler, der får en lav score, til at lære fra dem, der får en høj. For der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende:
- Først og fremmest handler det om tydelig kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men vi møder også frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så eleverne ikke møder op med den rette viden. Så skal virksomheden til at oplære dem ’forfra’, fordi virksomheden er langt foran skolen, når det eksempelvis gælder værktøj, siger Kasper Munk Rasmussen.
Mangler økonomisk løft
Derfor har vi i SMVdanmark længe arbejdet for, at politikerne giver skolerne et stort økonomisk løft. Det er i hver fald delvist lykkedes med uddannelsesaftalen fra i juni, der giver 300 millioner kroner til erhvervsskolerne fra 2025.
Men det er ikke nok, og derfor opfordrer SMVdanmark i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger til, at politikerne investerer midler nok til erhvervsskolerne, så de kan levere den nødvendige kvalitet.
Forslag til forbedringer
SMVdanmark foreslår:
-Erhvervsskolerne skal tage virksomhedstilfredsheden alvorligt. Eksempelvis bør det indgå som element i resultatkonktrakter på alle erhvervsskoler
- Virksomhederne skal – særligt hvor der er store forskelle i kvaliteten af samarbejdet - blive bedre til at ”shoppe” mellem erhvervsskolerne og belønne de erhvervsskoler, der er gode til at samarbejde med erhvervslivet ved at sende deres lærlinge til disse skoler. Eksempelvis kan man tage hovedforløbet på mekanikeruddannelsen godt 25 steder i landet.
- Erhvervsskolerne skal sikre langt bedre kommunikation til virksomhederne. Det indebærer, at virksomhederne skal have en tydelig og tilgængelig kontaktperson på erhvervsskolen, at erhvervsskolerne bliver bedre til at tænke på tværs af skole- og praktikperioder, så eleverne arbejder med fagligt relevante opgaver, samt at erhvervsskolerne sikrer langt bedre kommunikation om elever og lærlinge. Eksempelvis får virksomhederne mangelfuld eller forsinket information om eksempelvis elevers fravær og karakterer
- Erhvervsskolerne skal endvidere forpligtes til at informere virksomhederne om, hvordan eleverne kan få specialpædagogisk støtte med ud på lærepladsen, fx ved at virksomheden ansætter mentorer
- Erhvervsskoler skal have mulighed for – og forpligtes til – at vejlede og rådgive virksomhederne om ansættelsesvilkår og regler vedrørende lærlinge og elever.
