Erhvervsskoler parate til at overtage 10. klasser
Alt for mange elever er ikke fagligt parate til at klare en erhvervsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Erhvervsskolerne vil målrette 10. klasse til en erhvervsuddannelse
Fra alle sider peges der på behovet for flere unge på erhvervsskolerne. Alt for mange unge vælger de gymnasiale uddannelser, og ikke mindst håndværksbranchen er begyndt at klage deres nød over manglende arbejdskraft.
Ikke overraskende mener danske erhvervsskoler også, at der er brug for flere på erhvervsuddannelserne, og direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler siger til BygTek, at det er nødvendigt at få tidligere fat i folkeskolen:
- Vi skal både samarbejde tidligere for at gøre flere interesserede i byggefagene, og så er det nødvendigt at se på udskolingen for de elever, der går i 10. klasse. De bør kunne starte tidligere på erhvervsskolerne, og Danske Erhvervsskoler ser gerne, at 10. klasserne overføres til erhvervsskolerne, siger Lars Kunov
Bedre pædagogik
Han peger på, at erhvervsskolerne i højere grad end folkeskolen kan målrette undervisningen efter de krav, der stilles for at kunne tage en erhvervsuddannelse, ligesom man ved at lægge 10. klasserne ud på erhvervsskolerne kan åbne øjnene hos flere elever for de muligheder, en erhvervsuddannelse giver:
- Vi har i dag desværre ret mange elever, der afvises, fordi de ikke kan nok i dansk og matematik. Vi har også en hel del, som er kommet ind på en erhvervsskole, der mangler basale kundskaber til at kunne klare uddannelsen på normeret tid. Erfaringerne viser, at den pædagogik, vi bruger på erhvervsskolerne, virker over for de elever, som måske er mere praktisk orienterede og har brug for at kunne se, hvad tingene skal kunne bruges til. Derfor ville det være godt, hvis vi får dem ind på et tidligere tidspunkt og gøre dem klar til en erhvervsuddannelse, siger Lars Kunov videre.
Tænk tilbage
Derfor ønsker Danske Erhvervsskoler en 10. klasse reform, hvor 10. klasse kan laves om til første år på en ungdomsuddannelse, for de elever, der har brug for det:
- Vi kan gøre dem fagligt klare, så ”mester” ude i virksomheden får lærlinge, der er fagligt kompetente til at arbejde. Hvis mestrene mener, at de kan for lidt, bør de måske tænke lidt tilbage på, hvordan de selv var, og hvordan deres mestersvend var. Tiden modner de unge, men har de ikke en motivation og gerne vil faget, er det svært for virksomheden. Derfor er det vigtigt, at vi på et meget tidligt tidspunkt kan præge de unge til at blive klar til at tage aktivt del i - og bidrage til - arbejdsmarkedet, siger Lars Kunov.
Matematik kan bruges i praktis
Han mener, at folkeskolen er for meget fokuseret på gymnasiet og det ’abstrakte boglige’:
- Det er der en hel del af de unge, der står af over for. De har brug for at komme ud og lave nogle ting, de kan se, hvad det skal bruges til, og opleve miljøet i virksomhederne. De skal lære, at matematik ikke er noget abstrakt, men skal bruges, hvis de eksempelvis skal bygge en kvist. De skal kunne skrive et tilbud og læse en manual, siger Lars Kunov, der opfordrer byggebranchen til i stærkere grad at udsende signaler om, at man har brug for arbejdskraften og gerne vil ansætte nogle lærlinge:
- Byggebranchen skal i højere grad annoncere og tydeliggøre, at man tager lærlinge. Hvis det hele køres gennem netværk, er der unge, som ikke opdager, at der er et spændende alternativ til gymnasierne. Så bliver historien om de manglende praktikpladser dominerende, selv om vi godt ved, at der ikke så meget er mangel på praktikpladser, men mere mangel på unge mennesker, som vælger en erhvervsuddannelse, slutter Dansker Erhvervsskolers direktør.
