Et kød-domicil af grønne murstenDanish Crown vil være klimaneutral i 2050, og det skal det nye hovedkontor matche. Med en besparelse på knap 50 ton CO2 bidrager de 250.000 mursten til en DGNB-certificering. Foto: Cebra.

Et kød-domicil af grønne mursten

250.000 grønne mursten fra Randers Tegl skal udgøre facaderne ind- og udvendigt på Danish Crowns nye hovedkontor i Randers

Miljøvenlige mursten fra Randers Tegl skal bidrage til at indfri målene for energiforbrug, indeklima og materialer i byggeriet af Danish Crowns nye hovedkontor.

Når slagterikoncernen i foråret 2023 flytter ind i en ny, moderne administrationsbygning på Tulipvej 3 i Randers, bliver det med mursten fra Randers Tegls nye Greener-serie på facaderne både ind- og udvendigt. Byggeriet skal certificeres til DGNB Guld og DGNB Hjerte, og Greener-serien er valgt, fordi ordren, som løber op i cirka 250.000 mursten, reducerer CO2-aftrykket fra produktionen med knap 50 ton sammenlignet med tilsvarende traditionelle mursten.

- Det er en strategisk vigtig ordre for os, fordi vi får lejlighed til at vise, at vores dokumentation for Greener-seriens lave CO2-aftryk kan indgå direkte i beregningerne af et DGNB-certificeret byggeri. Fra 2023 begynder indfasningen af CO2-krav i byggeriet, og det vil øge efterspørgslen på grønne byggematerialer. Vi er ikke i tvivl om, at dokumentation for byggematerialers miljøpåvirkning i løbet af få år vil blive et ufravigeligt krav på de større projekter, siger Svend Roed Larsen, der er DGNB-konsulent hos Randers Tegl.

Interessen for certificeret byggeri er allerede stærkt stigende. Ifølge organisationen bag den danske DGNB-ordning, Green Building Council Denmark, vil der i 2021 blive DGNB-certificeret dobbelt så mange bygninger som i 2020. I dag er der 110 DGNB-certificerede bygninger i Danmark, og dette tal forventes at runde 200 inden udgangen af 2022.

Stort fokus på miljøpåvirkning
Danish Crowns nye domicil opføres i totalentreprise af Raundahl & Moesby i samarbejde med arkitekterne Cebra og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Det har fra starten været hensigten, at byggeriet skal udføres med facader, der minder om de eksisterende bygninger i området. Derfor kom tegl tidligt i spil som materiale. Og på grund af DGNB-certificeringen blev fokus hurtigt rettet mod Randers Tegl og Greener.

- Vi har ved valget af leverandør haft fokus på at reducere miljøpåvirkningen fra tegl mest muligt. Vi valgte Randers Tegls Greener-sten, fordi den sikrer en væsentlig reduktion af miljøpåvirkningen fra produktionen. Samtidig har det spillet ind, at der er kort køreafstand fra produktionsstedet, Vindø Teglværk i Hobro, til byggepladsen i Randers, siger projektleder Brian Hansen fra Raundahl & Moesby.

Ordrer på DGNB-certificerede børnehaver
Randers Tegl lancerede sin Greener-serie i foråret 2021 med ambitionen om at sætte nye standarder for CO2-reduktion og dokumentation i teglbranchen. Status efter mere end et halvt år på markedet er, at det som forventet er udviklerne og de store private og offentlige bygherrer, der tilvælger den grønne løsning.

Foruden et par større boligbyggerier har Randers Tegl blandt andet fået ordrer på Greener-mursten til to børnehaver i Aalborg Kommune, som også skal certificeres til DGNB Guld og DGNB Hjerte. De to børnehaver, der opføres i henholdsvis Øgadekvarteret og Vestbyen, skal begge stå færdige i starten af 2023. I Sverige leverer Randers Tegl Greener-mursten til et stort boligprojekt og til to skolebyggerier, hvoraf det ene certificeres til Guld i den svenske FEBY-ordning.

-dc

11/11 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år