Et opgør med mangelfuld digitaliseringMobilplan effektiviserer virksomhedernes håndtering af bl.a. projektstyring, materiale- og timeregistrering, løn og projektøkonomi og lønberegning.

Et opgør med mangelfuld digitalisering

Det halter med digitaliseringen hos håndværkere og byggevirksomheder, og derfor vil platformen Mobilplan med såkaldt flydende kodeopbygning skræddersy løsningerne til hver virksomheds specifikke behov

Med flere end 2500 håndværkere i bygge- og anlægsbranchen koblet op på timesags-platformen har Mobilplan gennem de senere år oplevet en markant vækst. En vækst, der ifølge stifter og CEO Torben Lajer går helt i spænd med ambitionerne om at give så mange i branchen mulighed for at blive endnu mere digitale og effektive og derved mere lønsomme.

- Gennem de seneste to år har vi brugt de fleste ressourcer og kræfter på at udvikle og forfine Mobilplan. Det har resulteret i, at vi nu har en platform, der adskiller sig markant fra de standardløsninger, der findes på markedet. Med friske, kloge penge, skal vi nu for alvor i gang med at blive endnu mere synlige i markedet og eksekvere på vores salgs- og marketingstrategi, siger han.

Mobilplan er en online platform, der automatiserer og derved også effektiviserer virksomhedernes håndtering af bl.a. projektstyring, materiale- og timeregistrering, løn og projektøkonomi, efterkalkulation, lønberegning mv.

Investorer med kendskab til branchen
Mobilplan adskiller sig fra markedets etablerede aktører med en timesags-platform, der både kan tilpasses individuelt til den enkelte virksomheds behov, eller kan benyttes i sin standardudgave.

- 80 % af Mobilplan er en standardløsning, som bruges af de fleste af vores kunder. Men med vores flydende kode kan vi som de eneste på markedet tilpasse de sidste 20 % til den enkelte virksomheds specifikke behov for effektivisering, og det er der flere, der udnytter. Det sker typisk i takt med, at de vokser, og der opstår nye og flere behov, siger Torben Lajer.

For Torben Lajer, der har kompetencerne inden for udvikling og kodning, har det været afgørende at få investorer ind med kommerciel baggrund og en indgående kendskab til markedet.

Det har han fået de to tech-investorer, Peter Haahr Rasmussen og Simon Heiberg, der via et fælles selskab har købt 20 % af Mobilplan. Peter Haahr Rasmussen er bl.a. stifter af tidsregistreringsprogrammet Intempus, som han solgte i 2020. Og Simon Heiberg har mange års erfaring fra online regnskabsprogrammet e-conomic.

Er ikke fulgt med udviklingen
Peter Haahr Rasmussen, der samtidig træder ind som salgsdirektør og bestyrelsesformand hos Mobilplan, lægger ikke skjul på, at han ser kæmpe muligheder i et marked, hvor alt for mange virksomheder i byggebranchen i for mange år har acceptereret halve software-løsninger, som betyder mange manuelle arbejdsgange og fejl i deres daglige drift. Softwaren er simpelthen ikke fulgt med udviklingen frem til i dag ifølge ham, og det efterlader virksomhederne frustrerede.

- Et timesagsstyrings-program er i dag et helt essentielt værktøj hos de fleste seriøse håndværks- og byggevirksomheder. Derfor er det i dag også helt afgørende, at de kan få løst deres specifikke udfordringer, som betyder, de kan automatisere og effektivisere de primære arbejdsgange og derved også få de sidste 20 % digitalisering med, siger Peter Haahr Rasmussen.

Med Mobilplan har håndværkere mulighed for at koble systemet sammen med alle de kendte programmer inden for løn og økonomistyring, bl.a. e-conomic, Dinero, Danløn, Zenegy, Uniconta, Navision m.fl.

-dc

13/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år