EU-mindsteløn er frontalt angreb på det danske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedets parter – både lønmodtagere og arbejdsgivere – er rasende over, at EU har vedtaget krav om mindsteløn.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det er et frontalt angreb på den danske model, og fingrene lægges ikke imellem, når EU anklages for at ville underminere det danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler løn og vilkår – som regel uden indblanding fra politikerne.
Der er dog mulighed for, at den Danmark kan anlægge sag ved EU-Domstolen med et såkaldt annullationssøgsmål.
Det er så op til EU-Domstolen at vurdere, om direktivet om mindsteløn er i strid med EU’s traktater.
Styrk den faglige organisering
Og det skorter ikke på opfordringer til regeringen om at indlede et annulationssøgsmål.
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard siger blandt andet, at fagbevægelsen frygter en glidebane mod, at det ikke længere er arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn og arbejdsvilkår:
- Frem for et direktiv om mindsteløn, bør man styrke den faglige organisering i de enkelte lande, samt styrke reglerne om offentlige udbud og arbejdsklausuler, så der er krav om ordnede arbejdsforhold, lyder det fra dansk fagbevægelse.
Skal være mindst 80 procent overenskomstdækning
Det skal dog understreges, at direktivet ikke umiddelbart betyder, at Danmark tvinges til at indfør en lovfastsat mindsteløn.
Men direktivet stiller krav om, at der skal være 80 procents overenskomstdækning af lønmodtagerne, og er det ikke tilfældet, SKAL staten lave en handlingsplan for at sikre, at det måltal opnås.
Frygten hos de danske arbejdsmarkedsparter er, at blot en enkelt EU-borger kan skabe mindsteløn ad bagdøren, hvis vedkommende ikke er dækket af en overenskomst og får sagen bragt for EU-domstolen.
Tid til at tænke sig om
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har altså kæmpet forgæves, selv om regeringen hele tiden har været stærkt imod direktivforslaget om mindsteløn:
- Derfor stemte vi også nej. Ved afstemningen har vi fremsat en erklæring for klart og utvetydigt at vise vores modstand – også for eftertiden. Direktivet stiller ikke krav om at indføre en lovbestemt mindsteløn i Danmark, men det ændrer ikke på vores principielle modstand mod EU-regulering på det her område. Fristen for et annullationssøgsmål er formentlig i løbet af januar. Den eksakte dato afhænger af tidspunktet for direktivets offentliggørelse. Så vi har tid til at analysere fordele og ulemper, inden vi beslutter os, siger beskæftigelsesministeren.
