Facaderne kan skilles ad og genbruges
Samfundspartnerskabet Rebus’ har udviklet en cirkulær facadeløsning, som vægter klima, bæredygtighed og lavt CO2-aftryk højt. Elementerne er samlet med skruer og splitter, så de kan skilles ad og genbruges
Efter fem års arbejde er det danske Samfundspartnerskab Rebus (Renovation Buildings Sustainably) nu afsluttet. Her har partnerne arbejdet på at fremme bæredygtige renoveringer med særligt fokus på facaderenoveringer af almene etageboliger opført i perioden 1960-1980.
En af løsningerne blev udviklet med fokus på netop cirkulær økonomi, Rebus Cirkulær, og her var Thilde Fruergaard Astrup fra Teknologisk Institut involveret i arbejdet med at sikre fokus på cirkulære aspekter.
- Rebus Cirkulær adskiller sig fra den traditionelle Rebus-facade ved at være designet med henblik på cirkularitet og anvendelse af træbaserede materialer, for på den måde at skabe en mere bæredygtig facadeløsning. En af Teknologisk Instituts opgaver i forhold til udviklingen af Den Cirkulære Facade var at bidrage med viden om cirkularitet – eller cirkulær økonomi – som instituttet leverer viden og rådgivning om til hele byggeriets værdikæde, forklarer Thilde Fruergaard Astrup.
Det cirkulære kredsløb
Cirkulær økonomi handler om at holde ressourcer i kredsløb længst muligt og reducere forbruget af jomfruelige ressourcer. I forhold til at designe en facade efter cirkulære principper er design og materialevalg centrale parametre, som begge spiller en rolle i forhold til den affaldshåndtering, der skal finde sted, når facaden engang skal bortskaffes.
- Når vi designer med cirkularitet for øje, så er det blandt andet vigtigt, at facaden bliver designet, så det er nemt at udskifte eller reparere delelementer af facaden for dermed at forlænge facadens levetid. Det er også vigtigt at designe facaden, så den kan skilles ad igen, f.eks. ved at anvende mekaniske samlinger som skruer og splitter i stedet for kemiske samlinger som lim og fugemateriale, siger Thilde Fruergaard Astrup og tilføjer:
- I forhold til materialevalg er det afgørende, at de materialer, der anvendes, kan genanvendes eller genbruges, når facaden ikke længere skal bruges. Så vidt muligt skal farlige kemikalier undgås i materialerne, da en kontaminering af materialerne kan betyde, at de ved endt levetid må forbrændes eller deponeres. Og det er vigtigt, at anvendelsen af materialer optimeres, så der kun anvendes de materialer, der er behov for.
Teknologisk Institut har været med til at sikre, at netop disse principper er implementeret i udviklingen af den cirkulære facade fra Samfundspartnerskabet Rebus.
- Facaderne er blandt andet fremstillet som standardiserede modulære elementer, som vil gøre den efterfølgende vedligeholdelse lettere og muliggøre, at elementerne kan bygges sammen igen. Der er desuden anvendt samlinger, som sikrer, at facaden kan skilles ad, og facaden er opbygget i et simpelt design med få materialer for blandt andet at lette sorteringsprocessen, når facaden ikke længere skal benyttes.
- I forhold til materialevalg tilbydes der kun få og holdbare materialer og fokus har været på at anvende træ, hvor det var muligt, for at reducere facadernes klimabelastning. Selve facaderammen består f.eks. af træ, da trækonstruktioner er velegnede til præfabrikering på grund af træets lave vægt i forhold til styrke og effektive samlingsmetoder, og fordi fremstilling af trækonstruktioner er forbundet med et lavt CO2-aftryk, siger Thilde Fruergaard Astrup.
I Rebus har der generelt været fokus på udvikling af løsninger til bæredygtig renovering, hvilket også giver en fin sammenhæng til f.eks. den nationale strategi for bæredygtigt byggeri og EU's ‘Renovation Wave’.
Sættes uden på den gamle facade
At netop klima- og CO2-fokus har fyldt meget i Rebus, er ingen tilfældighed. Det samme gælder for renoveringsvinklen. En af årsagerne til, at cirka 40 % af det nationale energiforbrug bliver anvendt til drift af bygninger, skyldes, at den danske bygningsmasse består af mange ældre bygninger, som er dårligt isolerede og derfor har et højt varmeforbrug.
Den præfabrikerede Rebus facade er designet, så det er muligt at sætte den uden på den eksisterende facade. Det gør processen mere effektiv, hvilket betyder genhusning og færre beboergener. Projektleder Martha Katrine Sørensen forklarer.
- Med Rebus-facaden er det muligt at nedbringe CO2-aftrykket fra byggeprocessen. Det skyldes, at Rebus-facaden er præfabrikeret, hvilket optimerer facadeproduktionen primært i forhold til materialespild. Samtidigt undgås nedrivning af den gamle facade, hvorved der spares energi, ressourcer og affaldshåndtering, siger Martha Katrine Sørensen.
Fakta
Samfundspartnerskabet Rebus samlede alle led fra byggeriets værdikæde for at fremme bæredygtige renoveringer til gavn for brugere, industrien, miljøet og samfundsøkonomien. Rebus er en sammenskrivning af ordene Renovating Buildings Sustainably.
Partnerskabet har sat sig for at finde nye løsninger på de udfordringer, som præger renoveringsområdet i dag og har gennem en række fokusområder og afprøvning i fuldskala, udviklet metoder og værktøjer til renovering, der gavner miljøet, beskæftigelsen, indeklimaet og innovationskraften i byggeriet. Der er desuden udviklet metoder og værktøjer til renovering, der gavner miljøet, beskæftigelsen, indeklimaet og innovationskraften i byggeriet.
Projektet forløb fra marts 2016 til juni 2021.
-dc
