Fagbevægelsen kæmper mod EU-direktiv om mindsteløn
Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer Folketingets Europaudvalg til, at Danamrk anlægger et såkaldt ’annullationssøgsmål’ ved EU-Domstolen
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er stærk bekymring – ikke mindst i fagbevægelsen – for, at EU med direktivet om passende mindstelønninger bevæger sig ind på en kurs, der på længere sigt kan true den danske arbejdsmarkedsmodel med frie forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sendt Folketingets Europaudvalg en opfordring til, at anlægge et såkaldt ’annullationssøgsmål’ ved EU-Domstolen, der skal forhindre, at Danmark tvinges til at anvende direktivet.
På baggrund af et klart mandat fra Europaudvalget stemte den danske regering sammen med Sverige nej til direktivet, men det var ’spildte guds ord på Balle Lars’. Direktivet blev vedtaget med stort flertal.
Direktiv er ikke vejen frem
FH skriver blandt andet til Europaudvalget, at fagbevægelsen deler intentionerne i direktivet om at løfte niveauet for de lavestlønnede i EU:
- Men ligesom regeringen mener vi ikke, at et direktiv om passende mindstelønninger er vejen frem. Vi er glade for, at regeringen satte foden ned og har understreget Danmarks modstand mod direktivet. Fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen har været imod direktivet fra ’dag 1’, og vi frygter en glidebane, hvor EU tiltager sig kompetence på områder, der i dag er et anliggende for arbejdsmarkedets parter i Danmark, lyder budskabet.
I strid med Lissabontraktaten
Fagbevægelsen vurderer, at direktivet ikke respekterer undtagelsen i Lissabontraktaten, hvor lønforhold, organisationsret, strejkeret og ret til lockout er undtaget fra EU-lovgivning. Derfor opfordres politikerne til at holde fast i den danske modstand mod EU-direktivet om passende mindstelønninger ved at anlægge et annullationssøgsmål.
FH har i forbindelse med henvendelsen til Folketinget vedlagt notater, der er udarbejdet af henholdsvis professor dr. jur. Jens Kristiansen fra Københavns Universitet og universitetslektor på Stockholms Universitet, Erik Sjodin, der i forhold til direktivets hjemmelsgrundlag argumenterer for, at direktivet ikke drejer sig om arbejdsvilkår, men omhandler lønforhold, som er undtaget traktaten.
Desuden peger notaterne på de overvejelser, som regeringen skal gøre sig, i forhold til at beslutte sig for at anlægge et annullationssøgsmål, herunder risikoen ved at undlade dette retsskridt ved EU-domstolen.
