Faldende beskæftigelse smitter af på boligmarkedet
Det er især lejlighedsmarkedet i København, der har lidt et knæk, hvis man ser på landets fire største byer. Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
De nye tider på boligmarkedet viser sig dels med faldende priser og dels stigende salgstider. Men også større nedslag og et voksende udbud.
Eksempelvis landede den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i hele landet på 34.077 kroner pr. kvadratmeter ved udgangen af 3. kvartal - et fald på 4,7 procent sammenlignet med 2. kvartal, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var på 35.758 kroner.
Værst i København
Værst står det også til i København, når det kommer til prisfald. Her er den gennemsnitlige salgspris på ejerlejligheder faldet med 8,4 procent fra 2. - til 3. kvartal. Dermed er kvadratmeterprisen nu nede på 49.517 kroner, og den gennemsnitlige salgstid på ejerlejligheder er nu på 66 dage: Det er en stigning på 11 dage fra 2. til 3. kvartal.
Dog er København overgået af Aalborg, når det kommer til ændringen i prisnedslagets størrelse. I Aalborg er nedslaget nemlig gået fra 508 kroner pr. kvadratmeter til 874 kroner pr. kvadratmeter – en stigning på 72 procent.
Tyngdekraften virker også på boligmarkedet
Boligøkonom i Dansk Industri, Bo Sandberg, siger i en kommentar til Boligsidens tal, at ’tyngdekraften har det med at virke’, og det gør den også på boligmarkedet:
- Udover et naturligt tilbagetog fra de meget høje lejlighedspriser i hovedstaden er reglerne om forældrekøb blevet skærpet. Dertil kommer, at den kommende skattereform i 2024 betyder, at der skal betales relativt mere i ejendomsskat for ejerlejligheder i storbyerne sammenlignet med parcelhuse i provinsen. Den kendsgerning er allerede ved at sætte sig i handelspriserne, mens de langt de fleste boligejere desværre stadig venter på nye ejendomsvurderinger, siger DI’s boligøkonom.
Kun begyndelsen
Han forventer i øvrigt, at afmatningen på boligmarkedet - og boligprisfaldet i 3. kvartal - kun begyndelsen:
- Men der er betydelige geografiske forskelle. Især er parcelhusmarkedet vest for Storebælt stadig ret modstandsdygtigt, blandt andet på grund af et fortsat lavt boligudbud. Jokeren henover vinteren bliver ikke kun de stigende el-regninger, men i høj grad også om arbejdsmarkedet kan holde skansen. I de kommende kvartaler kan eksempelvis detailhandlen og dele af byggeriet blive presset. Og det er nok desværre kun et spørgsmål om tid, før det slår igennem i tallene for privatforbruget, at forbrugerne er begyndt at træde på bremsen – og det vil uundgåeligt sætte sig i en lidt lavere beskæftigelse end vi har været vant til, siger Bo Sandberg.
