Finanslov slutter indsats mod sort arbejde

Finanslov slutter indsats mod sort arbejde

Direktørerne i to organisationer, der især organiserer små og mellemstore håndværkervirksomheder, kritiserer regeringen kraftigt for at afskaffe Håndværkerfradraget

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, er ærgerlig over, at politikerne i Finansloven afskaffer håndværkerfradraget og dermed vægter klimaforbedringer over kampen mod sort arbejde og illegal arbejdskraft.

– Beregninger har gennem årene vist, at fradraget har en stor effekt på både sort arbejde og forhindrer illegal arbejdskraft. Samtidigt har vi de seneste år set, hvordan det er blevet brugt til at reducere klimaaftrykket fra boligmassen. Men alt det har politikerne altså valgt at se bort fra, siger Dansk Håndværks direktør.

Sørøverforklaring
Han mener, at påstanden om, at pengene skal bruges til gratis tandpleje for unge, er en sørøverforklaring:

– Sedler og mønter i statens pengekasse er ikke fordelt i cigarkasser. Sagen er, at politikerne er gået tilbage til deres mærkværdige stop-and-go politik, hvor håndværkere og forbrugere skal gætte sig frem til, hvor der kommer penge næste gang. Nu vil vi opleve, at nogle få klimaforbedringer på boligerne bliver hastet igennem, og så går den type opgaver i stå til april. Det er en usund form for økonomisk politik, fastslår Morten Frihagen.

Bare for dumt
Direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg advarer mod at ’trække stikket’ for en ordning, der har opnået stor popularitet blandt danskerne:

Han erkener, at der er travlt i byggeriet, men peger samtidig på, at ordningen altid har haft et sigte, der rækker længere end det almindelige konjunkturpolitiske:

- Først og fremmest har det været en ordning, der har gjort det overkommeligt for almindelige danskere at få professionel hjælp til vedligeholdelse af deres boliger i stedet for at kaste sig ud i gør-det-selv-projekter. Og ordningen har beviseligt mindsket danskernes appetit på sort arbejde. I stedet for at lægge ordningen i graven, kunne man have målrettet den de områder, hvor der er mest gør-det-selv-arbejde og sort arbejde, siger Danske Malermestres direktør.

7/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år