Flere vil være murere og tømrereIsær antallet af aftaler for murere, tømrere og bygningsmalere er steget, og det er de store fag inden for byggeriet.(arkivfoto/jhn)

Flere vil være murere og tømrere

Det går fremad med at få flere til at vælge en håndværkeruddannelse. De seneste praktikpladstal viser 13 procent flere uddannelsesaftaler end samme periode sidste år, og det glæder Dansk Byggeri

Opgørelsen der dækker perioden januar-september viser, at der er indgået godt 6.200 uddannelsesaftaler i bygge- og anlægsbranchen i årets første ni måneder, mens det tilsvarende tal sidste år var knap 5.500 uddannelsesaftaler.

- Virksomhederne indgår flere uddannelsesaftaler end sidste år, og det er meget positivt. Det viser, at den indsats, som blandt andet Dansk Byggeri og uddannelsesstederne gør for at skaffe flere praktikpladser, bærer frugt, siger Louise Pihl og fortsætter:

- Fremgangen skal nemlig ses på baggrund af, at antallet af nye uddannelsesaftaler inden for alle erhvervsuddannelser er faldet knap seks procent i 2017 i forhold til samme tidspunkt i 2016. Så nogle uddannelser går meget tilbage, mens byggeriets uddannelser går frem.

Flere praktikpladser inden for de store fag
Især antallet af aftaler for murere, tømrere og bygningsmalere er steget, og det er de store fag inden for byggeriet.

- Prognosen siger, at vi i 2027 risikerer at mangle 17.000 håndværkere, og det er nu i de gode tider, at vi skal uddanne fremtidens håndværkere. Vi skal glæde os over den positive fremgang, men Dansk Byggeri vil presse endnu mere på, siger Louise Pihl og fortsætter:

- I starten af december sender vi et brev til alle vores medlemmer med opfordring til, at virksomhederne endnu engang ser på, om der kan være plads til en lærling mere, eller om det vil være muligt for første gang at tage en lærling. Det gør vi, fordi vi kan se, at der trods flere aftaler og en kæmpe uddannelsesindsats fra vores medlemmer, stadig er lærlinge i skolepraktik på nogle fag.

Mangel på struktørlærlinge
Mens antallet af praktikpladser er steget inden for de store fag, så kæmper flere af de mindre og mellemstore bygge- og anlægsfag med status quo eller nedgang i antallet af aftaler.

-På nogle fag oplever vi, at det bliver sværere og sværere at skaffe lærlinge. Det gælder især inden for struktøruddannelserne, men også gulvlæggerne kæmper med at finde lærlinge, siger Louise Pihl.

- Det er rigtig ærgerligt, og det viser, at der er et kæmpe behov for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Derfor fortsætter vi vores indsats med at få folkeskoler ud og opleve dagligdagen på byggepladserne, så flere unge får lyst til at vælge en uddannelse hos os, slutter Louise Pihl.

-jhn

1/12 2017
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv