Flex Modul vender skuden efter kriseår: Stigende efterspørgsel giver optimisme

Flex Modul vender skuden efter kriseår: Stigende efterspørgsel giver optimisme

Modulvirksomheden Flex Modul forbedrer resultatet markant efter det vanskelige 2024 og forventer igen overskud i 2026. Samtidig vokser både salg og udlejning kraftigt

Flex Modul er kommet styrket gennem 2025 efter et udfordrende 2024 og står nu med en mere robust drift, forbedret økonomi og stigende efterspørgsel på tværs af flere markedsområder.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2025, som viser et underskud på 2,8 mio. kr. Selvom bundlinjen fortsat er negativ, er der tale om en markant forbedring sammenlignet med 2024.

Ifølge administrerende direktør Dan S. Jensen har det seneste år været præget af arbejdet med at genetablere virksomhedens drift og lønsomhed.

– 2025 har handlet om at genetablere virksomhedens drift, lønsomhed og fremtidige fundament. Det er lykkedes. Vi står et helt andet sted i dag, og vi oplever både stærkere ordreindgang og et betydeligt højere aktivitetsniveau, siger han.

Fremgang i både salg og udlejning

Virksomheden oplever en bred efterspørgsel efter modulbaserede løsninger, der kan etableres hurtigt og tilpasses kundernes behov. Efterspørgslen kommer fra både offentlige og private kunder og spænder over alt fra boliger og institutioner til kontorer og specialiserede faciliteter.

Samtidig har datterselskabet Flex Modul Rental oplevet en markant vækst. I første halvår af 2026 er lejeporteføljen næsten fordoblet som følge af stor interesse fra både offentlige og private aktører.

– Markedet bevæger sig i retning af fleksible, driftssikre og hurtigt implementerbare løsninger – både som køb og som leje. Den udvikling ser vi tydeligt i Rental-forretningen, hvor væksten har været ekstraordinær, siger Dan S. Jensen.

Ser nye vækstmuligheder

Flex Modul forventer desuden, at nye markedsområder vil bidrage til væksten i de kommende år. Særligt inden for beredskab, kritisk infrastruktur og sikkerhedsrelaterede projekter ser virksomheden et stigende behov for midlertidige og skalerbare faciliteter.

– Vi går ind i nogle meget spændende år. Flere sektorer efterspørger løsninger, der kan etableres hurtigt og tilpasses løbende. Det giver os et stærkt udgangspunkt for vækst, siger direktøren.

Forventer sorte tal i 2026

Efter halvandet års arbejde med at effektivisere organisationen og styrke fundamentet forventer ledelsen, at udviklingen fortsætter i positiv retning.
På baggrund af den forbedrede drift, en solid ordrebeholdning og den aktuelle markedsudvikling forventer Flex Modul et positivt resultat før skat i 2026.

– Vi har brugt de seneste 18 måneder på at optimere organisationen og skabe et mere robust fundament. Nu er fokus rettet mod vækst og lønsom udvikling. Vi har stor tillid til de muligheder, der ligger foran os, siger Dan S. Jensen.

Flex Modul blev grundlagt i 1994 og har hovedsæde samt produktion i Vinderup. Virksomheden beskæftigede 71 medarbejdere i 2025 og leverer præfabrikerede modulbyggerier til blandt andet boliger, skoler, institutioner, kontorer, beredskabs- og sikkerhedsformål.

-kis

15/6 2026
  • Konkurser i byggeriet (Uge 28/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 28/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Stud i mag – cand intet

    Stud i mag – cand intet

    politik ›Næsten 30.000 studenter under 30 år står uden uddannelse. Særligt på Lolland-Falster og store dele af Sjælland er der mange studenter uden uddannelse, mens andelen er lav i Jylland, på Fyn og nord for København
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • 229 boliger på vej i Herlev

    229 boliger på vej i Herlev

    byggeri ›Nyt boligprojekt i Marielundkvarteret skal bidrage med flere attraktive boliger i hovedstadsområdet. Projektet bliver en realitet i nyt samarbejde mellem PensionDanmark Ejendomme og ejendomsudvikleren Svanen
  • Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt prygl

    Hospitalsvægge skal kunne tåle en dragt prygl

    byggeri ›Gerflor skal levere SPM-vægbeskyttelse til Nyt Hospital Nordsjælland. Ifølge virksomheden er projektet et eksempel på en bredere udvikling, hvor hygiejne, levetid og driftsøkonomi får større betydning for materialevalget i sundhedsbyggerier
  • Arbejdstilsynet som både vejleder og kontrolinstans

    Arbejdstilsynet som både vejleder og kontrolinstans

    vvs ›Arbejdstilsynet får snart en ny rolle på byggepladsen. Ikke som kontrolmyndighed, men som vejleder
  • Asbestsag fører til anklager om menneskeudnyttelse

    Asbestsag fører til anklager om menneskeudnyttelse

    nedrivning-og-miljoesanering ›Anklagemyndigheden rejser tiltale for menneskeudnyttelse i grov asbestsag, hvor børn blev sat til at fjerne asbestplader
  • Kommune vil gøre bæredygtige valg til standard med ny håndbog

    Kommune vil gøre bæredygtige valg til standard med ny håndbog

    byggeri ›Ny håndbog fra Kolding Kommune omsætter bæredygtighed til konkrete krav i udbud – med fokus på genbrug, dokumentation og lang levetid i bygningsvedligehold