Fængslet omdannes til kulturelt fyrtårn

Fængslet omdannes til kulturelt fyrtårn

Den nye kultur-, event- og konferencesal på Fængslet i Horsens Vestsalen er kommet et væsentligt skridt nærmere sin opførelse

Det bliver den aarhusianske tegnestue, Cubo, der i samarbejde med en hovedentreprenør skal den nye kultur-, event- og konferencesal på Fængslet i Horsens Vestsalen.

Med Vestsalen føres Fængslets vision om at åbne en tidligere lukket verden op og invitere det store publikum ind til oplevelser ud over det sædvanlige for alvor ud i livet:

- Med stor respekt for fængselsbygningens oprindelige arkitektur og samtidig med en meget fin og gennemført sans for at føje nyt til gammelt har Cubo vundet arkitektkonkurrencen om at opføre en helt ny, unik sal på Fængslet. Vi har i bestyrelsen arbejdet med tankerne om Vestsalen gennem et par år, og det er med meget stor tilfredshed, at vi nu kan offentliggøre så kompetent et totalrådgiverteam, siger bestyrelsesformand, Henning Nørbæk.

Totalrådgiverteamet består foruden Cubo af Rambøll på ingeniør-, installations- og akustiksiden, mens det er arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, der står for landskabsdelen:

- Vi er som tegnestue stolte og beærede over at få muligheden for at være med til at præge en af Danmarks mest ikoniske samfundskulturelle byggerier. Horsens Statsfængsel, der er opført i 1800-tallet, er et bastant fysisk aftryk med store samfundshistoriske og bygningskulturelle perspektiver, så fornyelsen tager udgangspunkt i historien. Med et nærmest kirurgisk indsnit foretages en livgivende 'operation' af Fængslet, så det tilpasses nutidens krav og ønsker til fleksibilitet og tilgængelighed uden, at fortidens billeddannelse sættes ud af spil, siger arkitekt og partner hos Cubo, Rune Riis.

E-gamingevents og borgermøder
Vestsalen skabes ved at overdække den indre, vestre fængselsgård med en let, svævende og transparent tagkonstruktion, mens der i vestfløjen skydes en enkel og åben boks ind gennem de to nederste etager. Åbningen til den ydre fængselsgård er et vigtigt bindeled mellem ude og inde og skal ses som det hængsel, der åbner Fængslet op og skaber direkte sammenhæng mellem de ydre og indre aktiviteter. Salen bliver på ca. 1200 m2 og kan rumme op imod 1000 gæster.

- Med Vestsalen vil Fængslet blive et af regionens mest markante kulturhuse med et rum af højeste kvalitet, der både kan kaldes koncertsal, teaterscene, messe- og konferencerum og VIP loungeområde ved store koncerter i Fængselsgården, siger Astrid Søes Poulsen, der er direktør for Fængslet, og fortæller videre om konkrete muligheder i fremtiden:

- Vestsalen vil både tilføre de nuværende store events som Krimimessen og Middelalderfestivalen nogle efterspurgte nye rammer og samtidig give plads til de mange nye arrangementer, vi ønsker at huse på Fængslet - alt lige fra e-gamingevents og hackathons til borgermøder, videnfestival i samarbejde med bl.a. Fængselsmuseet, teaterforestillinger og koncerter med små og store bands. Med andre ord vil Vestsalen være dén afgørende brik i at gøre Fængslet til et kulturelt fyrtårn, der lyser op både uden for by- og landegrænsen.

Det er hele er muliggjort gennem store, generøse bevillinger fra Foreningen Realdania (40 mio. kr.), A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal (40 mio. kr.) og Familien Hede Nielsens Fond (tre millioner kroner).

Efter den nuværende plan står Vestsalen klar til indvielse i december 2021.

-kj

3/5 2019
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”