Fokus på arbejdsulykker i bygge-anlægsbranchen

Fokus på arbejdsulykker i bygge-anlægsbranchen

Arbejdsmiljøaftalen afsætter 1,3 milliarder kroner over fire år til forbedring af arbejdsmiljøet. Heraf er der afsat 31,2 millioner kroner til en handlingsplan mod arbejdsulykker i tre brancher

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Fagbevægelsens Hovedorganisation stillede i maj 2023 fremsat en række forslag, under overskriften ”Ingen skal dø af at gå på arbejde” med henblik på at ned bringe det store antal dødsulykker og alvorlige ulykker på arbejdet.

Victoria Velasquez (EL) har på den baggrund bedt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) dels kommentere de enkelte forslag og dels redegøre for, hvilke dele ministeren har omsat i praksis.

FH foreslog i 2023:

- Der nedsættes en ”havarikommission” på arbejdsmarkedet

- Der etableres et særligt fokus på de tre brancher med flest ulykker

- Der skal ske en styrkelse af Arbejdstilsynets analyser.

Handlingsplan
Ministeren henviser i sit svar til, at der i Arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 blev 1,3 milliarder kroner over fire år til forbedring af arbejdsmiljøet.

Af disse penge er der afsat 31,2 millioner kroner til en handlingsplan mod arbejdsulykker:

- Forligskredsen bag Arbejdsmiljøaftalen godkendte den 23. juni 2023 en konkret handlingsplan, der skal fremme en sund sikkerhedskultur og forebygge alvorlige arbejdsulykker.

- Forud for tilblivelsen af handlingsplanen mod arbejdsulykker var der nedsat en arbejdsgruppe under Arbejdsmiljørådet, der bidrog med anbefalinger til handlingsplanen, forklarer hun.

Ekspertgruppe med arbejdsgivere og arbejdstagere
Arbejdsgruppen var bredt sammensat af parter fra både arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer:

Der er blandt andet nedsat en ekspertgruppe, som skal sikre ny viden om årsager til ulykker.

Ekspertgruppen skal i årene 2024-2026 hvert år have fokus på én type ulykker, og ved at foretage analyser af 15-25 arbejdsulykker inden for årets emne skal ekspertgruppen gennem analyser og data få viden om ulykkes omstændighederne og de bagvedliggende faktorer:

- Ekspertgruppen udgiver årligt en rapport med anbefalinger til, hvad der kan gøres for at forebygge de konkrete ulykker, oplyser Ane Halsboe-Jørgensen.

Fokus på tre brancher
Ifølge beskæftigelsesministeren har Arbejdstilsynet i årene 2024-26 særligt fokus på de tre brancher, hvor over halvdelen af dødsulykkerne sker.

Det er ”Landbrug og Skovbrug”, ”Transport af gods” samt ”Bygge- og Anlægsbranchen”. Dertil kommer, at der på baggrund af anbefalinger fra parterne gennemføres en helhedsindsats i psykiatrien.

 

30/1 2025