Samanda fortæller, at en konkret opgave som anlægsstruktør kan være at lave vejafvanding, så bilerne kan køre på vejene, uden at de sprøjter vand op på cyklisterne. Foto: Ricky John Molloy.

Fordomme bremser kvinders vej ind i håndværkerbranchen

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Danmark mangle omkring 100.000 faglærte i 2030. Alligevel møder mange kvinder, som gerne vil håndværkerfagene, modstand

Af Tine Maria Kristiansen

33-årige Samanda Brændholt Larsen er i dag uddannet og arbejder som anlægsstruktør. En vej der ifølge hende ikke har været nem at gå:

- Jeg er jo lidt af en årgang, hvor alle skulle tage en videregående uddannelse, og da jeg i folkeskolen sagde, at jeg gerne ville ud og bruge mine hænder, så var det aldrig noget, der blev lyttet til.

I stedet mødte Samanda en vejleder, der slog hendes plan ned med det samme, fordi han tvivlede på, om hun som kvinde kunne klare det hårde arbejde.

- Han syntes bare, jeg skulle på gymnasiet, fordi jeg jo godt kunne finde ud af at gå i skole, fortæller Samanda. En holdning hun igen stødte på, da hun bagefter tog på efterskole.

Pres fra omverdenen
Få år efter stod Samanda med studenterhuen på hovedet, og på det tidspunkt virkede det helt forkert for hende at skulle i gang med en håndværkeruddannelse:

- Der tænkte jeg, at jeg ligesom havde brugt tid på at forberede mig til universitetet, så det var selvfølgelig også det, jeg skulle.

Ingen fra hendes familie havde før taget en gymnasial uddannelse, og Samanda kunne mærke, at hendes mor og far og især bedsteforældre var meget stolte. Derfor endte Samanda med at fortsætte i den boglige retning og søgte ind på universitetet.

- Jeg valgte religionsvidenskab, da historie og religion var de fag, jeg havde fået gode karakterer i på gymnasiet. Men jeg havde seriøst ikke overvejet, hvad jeg skulle bruge det til. Altså jeg ved godt, det lyder helt vildt åndsvagt. Jeg havde bare ikke tænkt så langt, fortæller Samanda.

Ledt på vildspor
Samanda klarede sig fint på universitetet og fik en masse gode venner. Alligevel følte hun sig aldrig rigtig hjemme i den akademiske verden:

- Jeg var sgu lidt på udebane. Ikke fordi jeg var dårlig til det. Jeg lå ok gennemsnitlig og fik også topkarakter i min bacheloropgave. Men ja, der var bare ikke rigtig nogen glæde i det for mig.

Det var først, da Samanda skulle i gang med kandidaten, at det gik op for hende, at hun var blevet ledt helt på vildspor i forhold til sine egne drømme:

- Jeg havde en studievejleder, der foreslog, at jeg kunne blive gymnasielærer. Og der tænkte jeg bare: ‘What! Er det dét, jeg er på vej mod’. Det kunne jeg slet ikke forestille mig selv som, fortæller hun.

Ville udenfor og bruge sine hænder
I samme periode fik Samanda have derhjemme, og lysten til at arbejde udenfor blev pludselig tydelig for hende:

- Mens jeg gik der og gravede, kom jeg i tanke om, hvor glad jeg altid har været for at være ude og anlægge ting. På universitetet manglede jeg at kunne bruge mine hænder, og jeg savnede ligesom, at kunne stå med et produkt med det samme, fortæller hun.

Derfra stoppede Samanda med at lytte til, hvad andre syntes, hun skulle og kunne. Hun greb sin telefon og ringede straks til struktøruddannelsen for at høre, om det var noget, hun kunne starte på - og det var det.

Tilbage til rødderne
Struktøruddannelsen virkede som det mest naturlige valg for Samanda. Hendes far var selvstændig kloakmester, da hun var lille, og hun har hjulpet ham med at arbejde siden hun var 7-8 år gammel.

- Det var lidt som at gå tilbage til mine rødder, fordi jeg følte mig ret rodløs på universitetet, forklarer Samanda, der samtidig fortæller, at hendes far var vildt stolt, da hun ringede til ham og sagde, at hun ville skifte de tunge universitetsbøger ud med rør og fliser.

- Han blev overdrevet glad. Så måske var det pres, jeg oplevede omkring min uddannelse egentlig nogle tanker, jeg selv lagde ind i mine forældre

- Som anlægsstruktør føler jeg, at jeg rent faktisk laver noget, der har værdi for samfundet. Jeg laver ligesom infrastrukturen for vores lort og sørger for, at regnvandet bliver transporteret væk, så vi kan bo inde i byerne uden at have vand i vores kældre, fortæller Samanda Brændholt Larsen. Foto: Ricky John Molloy.

Inspirerer andre kvinder i branchen
I dag er Samanda færdiguddannet og samtidig ambassadør for organisationen Boss Ladies, som arbejder for at skabe ligestilling og diversitet i håndværkerbranchen. Organisationen tager blandt andet ud på skoler, hvor Samanda er med inde i klasselokalerne for at fortælle unge piger og drenge om sin historie.

Ifølge Nina Groes, som er stifter og direktør i Boss Ladies, er ambassadører som Samanda vigtige, hvis flere skal indse, at kvinder sagtens kan være håndværkere.

- Vores ambassadører er nøglen i alt, hvad vi laver. Både i forhold til at formidle fagene og i forhold til at være rollemodeller, der kan inspirere en ny generation af kvinder i håndværkerfagene.

Kulturen har brug for et løft
Ud over at inspirere unge, der står over for et uddannelsesvalg, er Boss Ladies’ mission også at ændre kulturen i branchen. For ifølge Nina Groes er det ikke nok at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Det skal også være nemmere for kvinderne at være i håndværkerfagene:

- Vi arbejder også med, hvordan vi kan få kvinderne til at trives, så de ikke stopper igen. Kulturen har virkelig brug for et løft, forklarer Nina Groes, der eksempelvis kan berette om en ambassadør, hvis mandlige klassekammerater væddede om, hvor mange uger hun ville holde på studiet.

- Og her kan det godt være, at hun modbeviste dem. Det er der selvfølgelig også noget power i. Men den der form for mobning er jo stadig ikke rar at have i sin hverdag.

Svært at få en læreplads
Nina Groes forklarer også, at de i Boss Ladies bruger ambassadørerne til at fortælle virksomhederne og erhvervsskolerne om de udfordringer, som kvinderne møder i branchen. Blandt andet fortæller Nina Groes, at mange har svært ved at finde en læreplads, hvilket ifølge hende er et kæmpe problem i forhold til at fastholde kvinderne i branchen:

- Det er virkelig en af de helt store hurdler. Hvis man ikke kan få en læreplads, så er man jo lidt færdig, forklarer hun og fortsætter:

- Det kan jo kun undre en. Vi er i en tid med vækst og højkonjunkturer, og mange af kvinderne har været rundt med ansøgninger til 200 virksomheder, hvor de får nej på nej. Og samtidig kan de følge med i, at deres mandlige klassekammerater får alle lærepladserne – uden at de på nogen måde er dygtigere end kvinderne.

Bliver mødt af fordomme
For mange er det en barsk oplevelse hele tiden at blive mødt med modstand:

- Måske er de 17 år, når de skal ud og have en læreplads. Og så skal kvinderne samtidig ud og nedbryde en fordomsmur, som bremser mange af dem, fortæller Nina Groes.

Hun oplever, at mange virksomheder har nogle fordomme i forhold til at skulle ansætte kvinder:

- Mange siger direkte, at de ikke ansætter kvinder, eller også er det ikke noget, de har gjort før, og derfor frygter de det. Der er rigtig mange vrangbilleder. Og særligt når vi taler om håndværkerfagene, er der nogle meget gammeldags stereotype forestillinger om, at en rigtig håndværker er en mand. Det er jo virkelig et forældet billede, der sidder fastlåst hos mange, og det er dem, vi er ude at bryde ned med kvinderne fra Boss Ladies, forklarer Nina Groes.

Kæmper for ligestilling
Inden Nina Groes startede organisationen Boss Ladies for omkring 3,5 år siden, havde hun arbejdet med diversitet og ligestilling i mange år. Alligevel havde hun aldrig hørt om kvinder med udfordringer af samme kaliber, som da hun en dag talte med to kvindelige håndværkere:

- Når jeg, som har arbejdet så mange år med ligestilling, ikke kendte til de problemstillinger, som kvinderne i håndværkerfagene stod med, så vidste jeg også godt, at det var der heller ikke mange andre i Danmark, der gjorde, forklarer Nina Groes og fortsætter:

- Mange af dem stod med de her udfordringer alene, og det måtte vi gøre noget ved. Derfor tog jeg initiativ til Boss Ladies, fortæller Nina Groes.

Nina Groes fortæller, at organisationen hedder Boss Ladies, fordi hun synes, at kvinder i håndværkerbranchen er så seje. Der er ifølge hende så meget power i dem, og en Boss ladie er ligesom organisationens ambassadører en kvinde, der tør gå mod strømmen og gøre noget andet end alle andre. Og så er det samtidig en term, der appellerer til de unge, fordi mange af dem bruger det om hinanden på TikTok og på Instagram, forklarer hun. Foto: Boss Ladies.

Fik af vide: ’Det kan en kvinde ikke’
Også Samanda Brændholt Larsen har stødt på nogle af de fordomme, som Nina Groes beskriver. Blandt andet har hun mødt mandlige kolleger, som har haft svært ved at acceptere, at hun var kvinde i branchen:

- De blev ved med at sige ting som: 'Den der kan du ikke løfte'. 'Du skal ikke sidde i den maskine. Det kan en kvinde ikke'. Og når jeg skulle bakke med en gravemaskine, kunne de finde på at råbe: 'PAS PÅ! Nu er det hende der, der bakker'.

Fordommene bliver dog hurtig manet til jorden, fortæller Samanda:

- Når først man er inde i firmaerne, kan de hurtigt se, at man faktisk duer til noget. Og med tiden er jeg også blevet bedre til at håndtere, hvis der kommer dumme kommentarer fra mine mandlige kolleger, forklarer hun og uddyber:

- Jo længere tid jeg har været i branchen, jo bedre er jeg blevet til at sige fra. Nu gør jeg også hurtigere opmærksom på, hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om. Og hvis de ikke holder op, er jeg begyndt at ringe længere op i systemet. Eventuelt til en kvinde.

Kvinder, der står sammen
For Samanda er det vigtigt, at kvinder kan stå sammen i branchen, og især Boss Ladies har ifølge hende gjort det nemmere:

- De har givet mig meget bredere skuldre, fordi jeg ved, at jeg altid har nogen, jeg kan ringe til, hvis der er noget.

Samtidig mærker Samanda især støtte fra HR-afdelingerne, som primært er kvinder. Dog savner hun at have flere kvindelige kollegaer, som arbejder med det samme som hende selv. Derfor sagde Samanda for nyligt op på sit gamle arbejde og er lige startet i anlægsgartnerfirmaet OKNygaard, som har fokus på diversitet:

- De har flere kvinder ansat i virksomheden. Og den plads, jeg skal starte på, er jeg heller ikke den eneste kvinde. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg havde nogle rigtig gode mandlige kolleger det sidste sted, men jeg savnede diversitet, fortæller hun.

Struktøruddannelsen tager fire til fem år. Herefter kan man læse videre til kloakmester, som Samanda Brændholt Larsen har valgt at gøre til efteråret. Ovenpå kloakmesteren kan man læse til regnvandskonsulent. Samanda ser derfor et fag med mange åbne døre. Og hvis hun en dag ikke gider det fysiske arbejde mere, er der også gode muligheder for at læse videre til bygningskonstruktør eller byggekoordinator, fortæller hun. Foto: Ricky John Molloy.