Forsvaret køber Skalstrup tilbage
Den fremtidige anvendelse af Flyvestation Skalstrup er dog endnu ikke afgjort, men der indrettes blandt andet konferencefaciliteter
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I forbindelse med et tidligere forsvarsforlig blev dele af Flyvestation Skalstrup ved Roskilde i 2019 frasolgt til Freja, Statens Ejendomsselskab. Nu har statens Ejendomsstyrelse underskrevet kontrakt om køb af de dele af Flyvestation Skalstrup, som blev frasolgt i 2019
Tilbagekøbet af Skalstrup er godkendt i forsvarsforligkredsen, og den fremtidige anvendelse af Flyvestation Skalstrup fastlægges i forhandlingerne om det kommende forlig.
Det er Ejendomsstyrelsens opgave at tilpasse Forsvarets kapaciteter til de nødvendige behov for Forsvaret.
Kursus- og konferencefaciliteter
Ejendommens grundareal er på 280.407 kvadratmeter, og det samlede erhvervsareal på godt 11.000 kvadratmeter.
Det består af en administrationsbygning med mødelokaler og auditorium, gymnastiksal, mindre administrative enheder, 11 værelsesblokke med 12 værelser i hver, et garageanlæg med hegn samt en nyere selvstændig administrations- og lagerbygning.
Forsvaret anvender i øvrigt i forvejen den tæt ved liggende Roskilde Lufthavn som base for redningseskadrillens helekoptere
Der foreligger endnu ikke nogen oplysninger om prisen på tilbagekøbet.