Fremtidens maritime uddannelsesinstitution

Fremtidens maritime uddannelsesinstitution

Vinderen af arkitektkonkurrencen om SIMAC i Svendborg er offentligt, og det blev C.F. Møller og Effekt

Det ny SIMAC (Svendborg International Maritime Academy) bliver fremtidens maritime uddannelsesinstitution på havnen i Svendborg. Det åbne, fleksible og moderne læringshus er tegnet af C.F. Møller Architects og Effekt. I 2022 vil de nye bygninger stå klar til at uddanne fremtidens ledere til Det Blå Danmark og en række andre innovative erhverv. Ud over Det ny SIMAC har vinderholdet også udarbejdet en helhedsplan for, hvordan en ny bydel på Nordre Kaj med boliger og erhverv kan tage form. Inklusive et konkret forslag til en genåbning af Kobberbækken, hvilket både giver nye, bynære grønne områder og sikrer denne del af Svendborg mod fremtidens ekstreme nedbør.

Arkitektkonkurrencen er gennemført af SMUC Fonden (Fonden Svendborg Maritime Uddannelsescenter), der er stiftet med henblik på at eje, udvikle og bygge det ny SIMAC samt drive grund og bygninger i samarbejde med SIMAC. Projektet er bl.a. muliggjort takket være en betydelig donation på 100 mio. kr. fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Dommerkomiteen betegner vinderforslaget som et stærkt udgangspunkt for at etablere den nye uddannelsesbygning og for kommunens videre arbejde med udviklingen af Nordre Kaj:

- I dommerkomiteen har vi vurderet, at C.F. Møller Architects og Effekt har præsenteret en spændende og veldisponeret uddannelsesinstitution, der afspejler SIMAC's fokus og visioner om åbenhed og fleksibilitet. Det ny SIMAC vil fremstå som et fyrtårn på Nordre Kaj, og vinderprojektets fine fornemmelse for skala giver overgange til havnens øvrige store bygninger og åbne rum. Kort sagt: Vi synes, at det nye hus vidner om en kraftfuld og energisk institution med højt til loftet og stor opfindsomhed, siger bestyrelsesformand Frederik Ejlers fra SMUC Fonden.

Julian Weyer, der er partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects, siger:

- Det ny SIMAC er en hyldest til havnens særegne arkitektur og maritime miljø - et fleksibelt og moderne hus, der igennem åbne, rå og robuste omgivelser lægger op til samarbejde. Uddannelsesinstitutionen bliver en integreret del af byen og spiller sammen med de nye grønne og rekreative bymiljøer langs havnen.

Sinus Lynge, der er partner og arkitekt hos Effekt, supplerer:

- Det er visionen med Det ny SIMAC at styrke forbindelsen mellem byen, Nordre Kaj og havnen som helhed. Huset kan blive et vartegn for omdannelsen af Svendborg Havn og fungere som katalysator for både byliv, uddannelse og nye erhverv på havnen.

-kj

28/2 2019
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger