Aktuelle nyheder - Byggeri

Gazellevirksomhed vinder rensning af 100 kilometer hovedstadske tagrenderNanostones aftale med Københavns Kommune løber over fire år og er firmaets hidtil største servicekontrakt.

Gazellevirksomhed vinder rensning af 100 kilometer hovedstadske tagrender

Danske Nanostone har landet en omfattende serviceaftale med Københavns Kommune. Med aftalen, der løber over fire år, skal virksomheden rense 100 kilometer københavnske tagrender om året

Del artiklen på

Den seksdobbelte Gazellevirksomhed Nanostone, der er specialiseret i rensning og overfladebehandling af fliser, facader, tage og tagrender, har netop vundet et udbud om en fireårig serviceaftale med Københavns Kommune. Aftalen, der indebærer rens af næsten 100 kilometer tagrender om året på hundredvis af kommunale bygninger, er Nanostones hidtil største servicekontrakt.

– I denne branche bliver det ikke større, så vi er naturligvis ekstremt stolte over, at vi har vundet udbuddet, og vores team ser frem til at servicere Københavns Kommune over de næste fire år, siger Jeanette Jensen, der er salgsansvarlig for tagrender i Nanostone.

Ny strategi giver pote
Nanostones oprindelige kerneforretning var rens af fliser og begyndte som et fritidsjob for de to stiftere tilbage i 2008. Efter 12 års hårdt arbejde købte den danske ejendomsinvestor og formueforvalter Maigaard & Molbech i foråret 2021 aktiemajoriteten i virksomheden af de to stiftere, Claus Møller og Nicklas Christensen. Målet er, gennem et aktivt ejerskab, at støtte Nanostone i et nyt strategisk fokus på blandt andet B2B- og B2G-segmentet samt i en udvidelse af servicepaletten.

– Vi har de seneste år udbygget med flere services – blandt andet rens af facader, tage og tagrender. Aftalen med Københavns Kommune kommer i kølvandet på en række andre store opgaver, vi har vundet hos både private virksomheder og offentlige organisationer, og det er en stærk indikation på, at vores nye strategi med endnu større fokus på B2B- og B2G-markedet begynder at virke, siger Claus Møller, der er administrerende direktør i Nanostone, og understreger:

– Vi er blevet en endnu bedre samarbejdspartner for vores kunder, og vores services hjælper dem både med at reducere deres vedligeholdelsesomkostninger og holde deres bygninger og udearealer smukkere.

I 2022 har Nanostone udvidet sine services med blandt andet selskabet Easy Green, der tilbyder green keeper-services samt etableret forretning i Sverige.

-dc

Læs mere om Byggeri

26/9 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.