Generationsskifte’tyveri’ rammer især provinsen

Cirka 75 procent af arbejdspladser uden for de store byer ligger i en familieejet virksomhed

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, advarer mod at regeringens forslag til generationsskifteskat vil ramme familievirksomhederne af en urimelig usikkerhed, når de skal overdrages til næste generation.

Han siger til DI Business, at selv med en revisor til hjælp kan danske familieejede virksomheder ikke beregne en rimelig sikker arveafgift, når virksomheden skal gå i arv:

- Det er dybt problematisk især uden for de store byer, hvor de familieejede virksomheder udgør rygraden, mener Lars Sandahl Sørensen.

Han understreger, at familieejede virksomheder udgør rygraden i erhvervslivet uden for storbyerne, og at ni ud af ti virksomheder er helt eller delvist familieejede.

Stor rolle i provinsen
Især uden for de store byer spiller de familieejede virksomheder en stor rolle, idet cirka 75 procent af arbejdspladser ligger i en familieejet virksomhed:

- Betydningen rækker ofte længere end de arbejdspladser, de leverer. Det gælder alt fra sponsorater af den lokale fodboldklub til salmebøger til sognets kirker og bevarelsen af lokale historiske bygninger, som kommer fra mange af de familieejede virksomheder. Tænk eksempelvis på de mange små håndværksmestre, der støtter foreningsidrætten i deres nærområde, siger Lars Sandahl Sørensen til DI Business.

40 procent ser på generationsskifte
Han er stærkt bekymret, fordi mange af de familieejede virksomheder står overfor at skulle skifte ejer i de kommende år:

- Vi ved, at det indenfor de næste ti år bliver relevant for godt fire ud af ti DI-virksomheder at kigge på generationsskifte. Næsten halvdelen af dem siger, at det har stor betydning at kunne udregne den præcise bo- eller gaveafgift, og der får de altså et problem med de gældende regler, siger DI’s administrerende direktør.

Skattemyndighederne bestemmer
Det skyldes, at SR-regeringen i februar 2015 afskaffede virksomhedernes daværende retskrav på at blive værdiansat efter såkaldt ’skematiske’ regler, når størrelsen på generationsskifteskat skulle udregnes.

Med retskravet havde familien ifølge DI Business sikkerhed for, at de sammen med firmaet revisor på forhånd kunne regne ud, hvad et generationsskifte vil koste i skat, baseret på en formel og tal fra virksomhedens regnskaber.

Men uden retskravet er de skematiske regler kun vejledende, og de kan derfor blive tilsidesat af skattemyndighederne, hvis de mener, at værdien af virksomheden er højere, end skematikken viser.

Det hele bliver endnu værre
Og for at gøre det hele endnu værre har den nuværende S-regering i 2019 tredoblet generationsskifteskatten fra fem – til 15 procent med virkning fra 2020 – altså en skattestigning på 200 procent.

Lars Sandahl Sørensen slår fast, at generationsskifteskatten skærer dybt i virksomhedernes kapital, som eller skulle bruges til at investere i arbejdspladser, forskning og videreudvikling: - For rigtig mange familieejede virksomheder er det et mål i sig selv at have danske arbejdspladser, og nogle af dem har brugt årtier på at blive store og skabe en god økonomi.

Og vi skal huske, at ingen privatpersoner bliver forgyldt. Trækker de penge ud, bliver de personbeskattet. Der er tale om en virksomhedsoverdragelse, hvor pengene bliver i virksomheden til videre udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen, der mener, at det er en gave, når sådanne virksomheder fortsætter til næste generation, som kan udbygge virksomheden.