Giftig bygningspuljemodel skaber yo-yo marked

Der var onsdag morgen fortsat penge i Bygningspuljen efter en dag med stor interesse for at søge tilskud til grønne boligforbedringer, men også tekniske problemer med ansøgningssystemet. Tekniq efterlyser flere penge til varmepumper

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Bygningspuljen, der giver støtte til grønne boligforbedringer, åbnede for en ny runde tirsdag formiddag, og Energistyrelsen nåede, inden ansøgningssystemet lukkede, at modtage 3500 ansøgninger fra boligejere, der har ansøgt om cirka 80 millioner kroner ud af de 340 millioner kroner, der er til rådighed i denne runde til at udskifte olie- eller gasfyret eller til at energiforbedre helårshuset.

Køsystemet blev sat på pause klokken 20, så borgere, der sad i kø, ikke skal sidde ved computeren i løbet af natten.

Tekniske problemer
Der har igen været stor interesse for at søge tilskud, men systemet blev ramt af tekniske udfordringer.

Nogle borgere havde en overgang problemer med at logge ind med NemID på ansøgningsportalen, og det betød, at køen måtte sættes på pause i cirka tre timer for at sikre, at så få borgere som muligt blev berørt.

Energistyrelsen opfordrer de borgere, der har været forhindret i at logge på ansøgningsportalen på grund af tekniske problemer, til at forsøge igen.
Siden ansøgningsrunden i foråret, har Energistyrelsen sammen med IT-leverandørerne øget kapaciteten i ansøgningssystemet. Der blev imidlertid fundet en fejl, der betød, at det ikke har været muligt at få så mange ansøgere igennem systemet, som ønsket.

Tømmes i lyntempo
Tekniq peger på, at flere end 25.000 ’stod i kø’, da Bygningspuljen åbnede tirsdag morgen for ansøgninger, og dermed gentog billedet sig fra de seneste to ansøgningsrunder, hvor støttekronerne også blev opbrugt på få timer.

Ved tirsdagens tilskudsrunde var det muligt at få en økonomisk håndsrækning i forbindelse med skiftet fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe – 14.000-19.000 kroner i støtte for et typisk hus på 140 kvadratmeter. Derudover var det muligt for bygninger med et dårligt energimærke at få tilskud til blandt andet nye vinduer og efterisolering.

- Den meget store interesse viser, at danskerne er parate til at investere i en grønnere bolig. Det faktum, at støttepuljerne nu for tredje gang i træk ser ud til at blive tømt i lyntempo, bekræfter desværre også, at ordningen er voldsomt underfinansieret, siger Troels Hartung, der er chefkonsulent i Tekniq.

Håbløst
Han peger videre på, at der i regeringens forslag til Finansloven for 2022 er lagt op til, at puljen reduceres med godt 300 millioner kroner til i år:

- Det er helt håbløst, når man ved, at danskernes interesse er til stede, og at skrotningen af olie- og naturgasfyr er en bunden opgave for at indfri målet om en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Vi skal langt hellere støtte den stærke appetit, danskerne har på at investere i grøn omstilling og samtidig huske, at det offentlige tilskud typisk vender hjem igen i kraft af momsen på den private investering, siger Troels Hartung.

Han mener, at den forhøjelse af Bygningspuljen med 300 millioner kroner, der er indholdt for Finansloven 2021 bør gøres permanent, og at puljen enten bør gentænkes eller gøres væsentlig større, hvis den fossile bygningsopvarmning skal være udskiftet i 2030.

Stort flertal afvises
Tekniq understreger, at problemet med den nuværende model er, at ansøgernes antal langt overstiger de personer, der opnår tilskud. Det store flertal, der afvises, bliver henvist til at søge fra den næste af årets tre puljer:

- Samlet set er det en meget giftig model, fordi den sænker tempoet i grøn omstilling af vores opvarmning og skaber et uheldigt yo-yo-marked for varmepumperne. Hvis vi skal have skrottet olie- og gasfyrene inden 2030, er det ikke godt nok, at det skal ske i små klumper på 5000-10.000 stk. hvert halve år. Mange boligejere udskifter deres gamle olie- eller naturgasfyr, når det går i stykker. Og hvis ikke tilskudssystemet kan bruges til at hjælpe disse bygningsejere, er der risiko for, at de vælger den lette løsning – et nyt olie- eller naturgasfyr. Derfor bør den del af tilskudspuljen, der er målrettet varmepumper, være på godt 500 millioner kroner årligt med de nuværende tilskudssatser for at kunne håndtere de 30.000 nye varmepumper, vi skal op på hvert år, hvis målet skal nås, anbefaler Troels Hartung.

Fakta om opvarmning af Danmark
Udfasningen af den fossile bygningsopvarmning er en bunden opgave, og der er fortsat omkring 80.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr, som skal udskiftes.

Cirka 170.000 bygninger kan ifølge Dansk Fjernvarme konverteres til fjernvarme. Dermed skal de resterende cirka 300.000 bygninger konverteres til varmepumper.

Ifølge Energistyrelsen koster en varmepumpe typisk i omegnen af 100.000 kroner inkl. moms, og dermed betaler den enkelte tilskudsmodtager langt hovedparten af regningen selv, ligesom momsen alene betyder, at pengene flyder tilbage i statskassen igen.