Gladsaxe Kommune har købt ejendom på Fremtidsvej

Gladsaxe Kommune har købt ejendom på Fremtidsvej

Den tidligere politistation omformes til et levende bymiljø ved Buddinge Station

- Købet af politistationen passer godt ind i strategien, GladsaxeLiv, om at skabe mere liv i byen. Området omkring Buddinge Station er et centralt knudepunkt, hvor mange mennesker færdes hver dag. Derfor er det oplagt at indrette stedet som en byens port med butikker og tilbud, hvor man får lyst til at slå sig ned og tage en pause, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

I forbindelse med købet, har der været tre scenarier, men det er endnu ikke besluttet, hvad bygningerne skal bruges til. Der er foreslået et Beskæftigelsens Hus, et Sundhedshus eller blandede boliger og erhverv.

Samlet beskæftigelsesindsats
Man kan skabe et Beskæftigelsens Hus, hvor Jobcentret, Ungeenheden og Job og Indsats samles under ét tag. Dermed får borgerne nem adgang med offentlig transport, og medarbejderne, som i dag er spredt på flere, mindre lejemål, kan yde bedre service som følge af bedre muligheder for samarbejde mellem enhederne. Samtidig kommer medarbejderne tættere på de vigtige samarbejdspartnere, som sidder på Rådhuset.

Nyt sundhedshus
Den anden mulighed er at indrette Sundhedshuset, som der er truffet beslutning om, men som endnu ikke er etableret til erstatning for det nuværende Træningscenter Gladsaxe på Kildegården.

I Sundhedshuset kan man samle Forebyggelsescentret og Træningscentret, herunder ambulant træning og rehabilitering, sammen med private aktører, som læger, tandlæger, psykologer og terapeuter.

Bolig og erhverv
Endelig ville ejendommen kunne udnyttes til en blanding af boliger og erhverv i et udviklingsprojekt med private aktører. Det er dog vurderingen, at der ikke aktuelt er et marked blandt private projektudviklere, til en blanding af boliger og erhverv, som også vil kræve betydelige ændringer af lokalplanen for området.

Gladsaxe Kommune betaler knap 90 mio. kr. for ejendommen, der omfatter den høje, markante etagebygning og to lave bygninger i et plan.

- eca

27/9 2017
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger