Gør vi det rigtigt, når vi tegner og bygger i dag?
Politikere og store entreprenører siger tit, at det går fremad med bæredygtigheden i byggeriet, men passer det? Spørger håndværkerne i byggefirmaet Logik & Co. og inviterer til debat i værkstedet torsdag 21.februar
Politikere og store entreprenører siger tit, at det går fremad med bæredygtigheden i byggeriet, Det synes vi er svært at få øje på, når vi ser os omkring i branchen. Men hvordan ser det ud gennem forskerøjne? Spørger håndværkerne i byggefirmaet Logik & Co. og inviterer til debat indenfor i værkstedet i det de kalder Klub Logik torsdag den 21.februar
Professor afdækker fremskridt
Her har de inviteret professor Morten Birkved, fra Institut for Kemi, Bio og Miljøteknologi på Syddansk Universitet, for at få hans forskningsbaserede vinkel på, hvor der sker fremskridt og hvad man i det hele taget kan måle på.
Han vil desuden blive spurgt om, hvorvidt Bygningsreglementet reelt er bæredygtigt og om det hjælper os ind i fremtiden? Hvad kan måles og hvad virker? Gør vi det rigtigt, når vi tegner og bygger i dag?
Gratis ved tilmelding
Oplægget og diskussionen varer fra 16:00 – 18:00 i værkstedet, som er ryddet til lejligheden. Adressen er Ryesgade 23 på Nørrebro.
Og der bliver budt på kaffe, vand og øl og mulighed for at snakke videre bagefter. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via Billetto...
-jhn
Du kan tilmelde dig her
Om KLUB LOGIK:
Som bygningshåndværkere i Logik & Co. har vi altid interesseret os for de større sammenhænge, som vores arbejde indgår i. Vi diskuterer ofte emner, der ligger os på sinde, og henter viden ind udefra.
Nu tænker vi, at tiden er moden til at invitere alle jer andre indenfor, til at lytte og snakke med. Vi kalder det Klub Logik. Det er hér vi som fællesskab sætter os for at få en bredere forståelse af de værdier, vi arbejder med til hverdag, nemlig godt håndværk, social ansvarlighed og bæredygtighed.